045320 Mikrobiologi

Detaljer
Inst. for Økologi
Tidligst mulig placering
Varighed1 semester
 
Pointværdi9 (ECTS)
KursustypeFælleskursus
 
Eksamenskriftlig prøve


med hjælpemidler

Beskrivelse af eksamen: 13-skala, intern censur

Eksamensdatoer:

Løbende evaluering af øvelsesrapporter.
 
Rammer for undervisningForelæsninger: 1 skemamodul pr. uge Øvelser: 4 timer ugentlig
 
BlokplaceringE2, efterår
Mandag, tirsdag, onsdag, torsdag eller fredag 13 - 17. Levnedsmiddelstuderende har fortrinsret til 15 pladser mandag, onsdag og torsdag.

 
UndervisningssprogDansk
 
Anbefalede forudsætninger035218 Biokemi
 
Kursets målsætning
Der fås en god basal viden inden for generel mikrobiologi, mikrobiel genetik og fysiologi samt mikrobiel økologi, med eksempler fra jord,planter, husdyr (foderstoffer og fordøjelse) samt akvatiske økosystemer. I laboratoriet læres sterilteknik, mikroskopi, rendyrkning, simple identifikations- og vækstforsøg, simple økologiske forsøg, påvisning af plasmider og plasmidoverførsel mellem bakterier, samt bestemmelse af bakteriofagkoncentration og værtsspecificitet.
 
Kursusindhold
Bakterier og svampe er vigtige organismer for stofomsætningen i alle økosystemer (jordbunden, planterødder, fordøjelseskanalen hos dyr, foder, akvatiske økosystemer, spildevand- og biogasanlæg) og anvendes i stort omfang inden for bioteknologiske områder. Mikroorganismerne er endvidere skadevoldere på planter og dyr, idet flere er patogene. Andre mikroorganismer bevirker forrådnelse eller producerer uønskede stoffer som f.eks. mykotoksiner. Mikroorganismer anvendes endvidere til biologisk bekæmpelse af patogene mikroorganismer hos planter, husdyrparasitter og insekter. Endelig spiller mikroorganismer en stor rolle i foder- og fødevareindustrien, hvor mikroorganismernes konserverende evne udnyttes.
Mikroorganismerne har således betydning i mange forhold, der vedrører både grundvidenskabelige og mere anvendte fag på KVL. Det er derfor vigtigt, at de studerende lærer om de basale mikrobiologiske problemstillinger og metoder i relation til mikroorganismernes fysiologi, genetik, taxonomi, forekomst og betydning i økosystemer.
Ved forelæsningerne gives en overordnet gennemgang af udvalgte mikrobiologiske emner inden for følgende områder:
Bakteriernes cellestruktur og -funktion samt energistofskifte.
Bakteriegenetik og genregulering.
Gennemgang af vigtige bakterie- og svampegrupper.
Stofomsætning i økosystemer (jord, planterødder, vand, fordøjelseskanalen hos pattedyr), samt interaktioner mellem mikroorganismer indbyrdes, og mellem mikroorganismer, planter og dyr.
Bakteriers betydning for nedbrydning af fremmede stoffer i naturen.
Mikroorganismers anvendelse til biologisk bekæmpelse.
Identifikation af bakterier ved hjælp af probeteknik og immunologiske reaktioner, mikrobiel genetik, genmodifikation og dens praktisk anvendelse.
Bakteriers og mikrosvampes systematik, vækstformer samt produktion af sekundære metabolitter (f. eks. antibiotika og mykotoksiner).
Undervisningen omfatter teoretisk undervisning, laboratorieøvelser samt rapportskrivning. Der forventes en selvstændig bearbejdning af en betydelig del af det teoretiske pensum.
Ved øvelserne indøves sterile arbejdsmetoder, farvning, mikroskopi, isolering, rendyrkning og identifikation af bakterier og mikrosvampe, undersøgelse af bakteriekulturers vækst samt kontrol af vækst ved hjælp af antibiotika og desinfektionsmidler, bestemmelse af mikrobiel aktivitet, påvisning af bakteriers plasmider, analyse af bakteriofagers vækstcyklus samt bestemmelse af fagtitter.
Sektionens videregående eksperimentelle undervisning inden for de mere specialiserede områder af mikrobiologien tilbydes i fagene Mikrobiel Fysiologi og Genetik, Jordbundsmikrobiologi, Akvatisk Mikrobiel Økologi og Molekylær Mikrobiel Økologi, og forudsætter, at den basale viden på kurset i Generel Mikrobiologi er både teoretisk og praktisk indlært.
Kurset danner således basis både for en videregående uddannelse inden for mikrobiologi og for forståelsen af vigtige emner inden for flere anvendte/produktionsorienterede fag ved andre KVL institutter.
 
Undervisningsform
Studie- og undervisningsform Undervisningen omfatter forelæsninger, laboratorieøvelser samt rapportskrivning.
 
Litteraturhenvisninger
Madigan,M. T.,Martinko J. M. and Parker, J.: Biology of Microorganisms, 10th ed., Prentice Hall International
Wolstrup, J. (ed.) (2001): Generel Mikrobiologi, Laboratorieøvelser
Deacon, J.W. (1997): Modern Mycology. Third edition. Blackwell Science
 
Kursusansvarlig
Jens Wolstrup, jew@kvl.dk, Institut for Økologi, Tlf: 35282628
 
Studienævn
Studienævn AHJ
 
Kursusbeskrivelsesomfang
forelæsninger39
praktiske øvelser40
praktiske øvelser12
vejledning10
eksamen40
forberedelse129

270