| Inst. for Økologi | |||
| Tidligst mulig placering | 4 til 10 | ||
| Varighed | 1 semester | ||
| Pointværdi | 6 (ECTS) | ||
| Kursustype | Fælleskursus | ||
| Eksamen | bedømmelse af projektrapport med hjælpemidler Beskrivelse af eksamen: bestået/ikke bestået, intern censur | ||
| Rammer for undervisning | Undervisningen omfatter: 1. Teoretisk indledning i form af foredrag og kollokvier. 2. Praktiske øvelser, hvor vigtige metoder afprøves. 3. Projektarbejde. 4. Fremstilling af rapporter, hvori resultater relateres til relevant litteratur. | ||
| Blokplacering | 3-ugerskursus juni | ||
| Undervisningssprog | Dansk | ||
| Anbefalede forudsætninger | 045319 | ||
| Begrænset deltagerantal | 18 | ||
| Kursets målsætning | |||
| Kursets målsætning er at give de studerende værktøjer til at bestemme bakteriers forekomst og aktivitet i naturen. Kurset vil gøre de studerende i stand til at: - Forstå principperne bag såvel biokemiske som molekylære metoder til påvisning af bakterier og bakteriers aktivitet - Planlægge, gennemføre og tolke mindre undersøgelser med anvendelse af de gennemgåede metoder. | |||
| Kursusindhold | |||
| Udledning af næringsstoffer, toksiske stoffer og fremmede mikroorganismer påvirker vores naturlige jord- og vandmiljøer. Der er derfor vigtigt at forstå, hvordan disse ændringer indvirker på de naturlige mikroorganismernes vækst og aktivitet. Det er ligeledes vigtigt at undersøge spredning og overlevelse af de bakterier, der udsættes til miljøet for at bekæmpe forurening eller fremme plantevækst. Nye metoder gør det muligt at studere bakteriers skæbne, deres fysiologiske aktivitet og effekt på andre organismer langt mere detaljeret end hidtil. Under kurset vil deltagerne få mulighed for at anvende disse nye detektionsmetoder i kombination med klassiske teknikker til undersøgelse af både naturlige og udsatte bakteriers vækst og aktivitet. Kurset omfatter kollokvier og eksperimentelle øvelser. Under kollokvierne behandles teorien bag traditionelle og molekylære metoder til påvisning af bakterier og aktivitet, ligesom metoder til måling af deres vækst og næringsstofoptagelse vil blive gennemgået. Under den eksperimentelle del vil følgende metoder blive afprøvet på jord- eller vandprøver: . Påvisning af bakterier ved hjælp af antistof- og markørgenteknik . Undersøgelse af bakteriers aktivitet (fluorescensteknikker) . Måling af bakteriers vækstrater gennem deres DNA- eller proteinsyntese . Bestemmelse af bakteriers reaktion på tilført næring eller toksiske stoffer (isotopteknikker og bakterielle biosensorer) I løbet af den resterende del af kurset gennemfører deltagerne et projekt sammen med lærerne. Som eksempler på projekter kan nævnes: . Bakteriers nedbrydning sæbestoffet LAS i spildevand . Sammenligning af metoder til at finde Pseudomonas-bakterier i vandprøver . Bakterielle biosensorer til måling af næringsstoffer eller tungmetaller | |||
| Undervisningsform | |||
| Undervisningen omfatter: 1. Teoretisk indledning i form af foredrag og kollokvier. 2. Praktiske øvelser, hvor vigtige metoder afprøves. 3. Projektarbejde. 4. Fremstilling af rapporter, hvori resultater vurderes og relateres til relevant litteratur. 5. Mundtlig præsentation af projekternes resultater. | |||
| Litteraturhenvisninger | |||
| Jørgensen og Nybroe (2002): Mikrobiel økologi. Vejledning til laboratorieøvelser. Købes på Institut for Økologi | |||
| Kursusansvarlig | |||
| Niels O G Jørgensen, nogj@life.ku.dk, Institut for Jordbrug og Økologi/Faggruppe Genetik og Mikrobiologi, Tlf: 35332625 Ole Nybroe, oln@life.ku.dk, Institut for Jordbrug og Økologi/Faggruppe Genetik og Mikrobiologi, Tlf: 35332629 | |||
| Studienævn | |||
| Studienævn NSN | |||
| Kursusbeskrivelsesomfang | |||
| |||