Fødevareøkonomisk Institut | |||||||||||||
Tidligst mulig placering | |||||||||||||
Varighed | 1 semester | ||||||||||||
Pointværdi | 12 (ECTS) | ||||||||||||
Kursustype | Kandidatkursus | ||||||||||||
Eksamen | mundtlig eksamen uden hjælpemidler Beskrivelse af eksamen: 13-skala, ekstern censur Projektrapport (80%) Beskrivelse af eksamen: Eksamensdatoer: Mundtlig eksamen (20%) | ||||||||||||
Rammer for undervisning | Forelæsninger: 1 skemamodul pr. uge Øvelser: 4 timer ugentligt | ||||||||||||
Blokplacering | F5, forår Onsdag 13-17 | ||||||||||||
Undervisningssprog | Dansk | ||||||||||||
Anbefalede forudsætninger | 098017 Landbrugsregnskaber og økonomistyring 095332 Operationsøkonomi 095141 Skatteret 095628 Organisation og virksomhedsledelse | ||||||||||||
Begrænset deltagerantal | 25 | ||||||||||||
Kursets målsætning | |||||||||||||
Kursets formål er at bibringe den studerende færdigheder i systemisk rådgivning inden for de driftsøkonomiske og strategiske ledelsesområder i jordbruget. Gennem kursusforløbet skal den studerende: opnå forståelse for de rådgivningsbehov der findes i jordbrugserhvervet, blive i stand til at afdække og analysere virksomhedsøkonomiske problemer i en jordbrugsvirksomhed, blive i stand til at formidle økonomisk viden og strategiske beslutningsgrundlag til jordbrugets beslutningstagere. | |||||||||||||
Kursusindhold | |||||||||||||
Kurset henvender sig først og fremmest til de kandidater, som skal fungere som rådgivere, undervisere og sagsbehandlere inden for det virksomhedsøkonomiske område i jordbruget. Disse kandidater vil være i løbende kontakt med nuværende og kommende beslutningstagere og må derfor have et solidt kendskab til ledelsesopgaverne samt de totaløkonomiske sammenhænge i jordbrugets virksomheder og i deres rammevilkår. Ud over den faglige kompetence må økonomirådgivere, undervisere og sagsbehandlere også besidde en evne til at formidle deres viden for at opnå den nødvendige tillid og gennemslagskraft hos jordbrugere. Undervisning, rådgivning og sagsbehandling i virksomhedsøko-nomi må derfor baseres på helhedsbetragtninger med udgangspunkt i kendskabet til målsætningen samt den økonomiske og sociale situation hos den enkelte jordbrugsfamilie. Emneområderne omfatter økonomisk rådgivning, konsulentroller og -adfærd, systemisk rådgivningsarbejde, ledelsesopgaver, strategisk planlægning og implementering, informationsanvendelse i jordbrugets virksomheder. I forhold til andre driftsøkonomiske kurser er dette kursus rettet mod en mere anvendelses- og helhedsorienteret problemløsning. Kursets anvendelsesorienterede sigte tilgodeses ved, at mindre grupper af studerende skal gennemføre et rådgivningsforløb i et samarbejde med en i den virkelige verden eksisterende jordbrugsvirksomhed. | |||||||||||||
Undervisningsform | |||||||||||||
Ved kursets start bliver de studerende inddelt i grupper, og hver gruppe får tildelt en case-bedrift. Gennem projektarbejde skal gruppen afdække og løse praktisk relevante rådgivningsopgaver for den pågældende jordbrugsvirksomhed. Ansvaret for projektarbejdets tilrettelæggelse og gennemførelse er gruppens, mens underviserne vil fungere som vejledere og ressourcepersoner. I forelæsningerne vil der blive givet dels en beskrivelse af systemisk rådgivning i relation til driftsøkonomi, strategisk planlægning og virksomhedsledelse, dels en generel omtale af rådgivningstjenestens organisering, opgaver og finansiering. Øvelserne anvendes til gruppevis præsentation af rådgivningsarbejdet, selvstændigt projektarbejde og fælles træning af konsulentrollen. Endvidere vil der blive invi-teret en række gæsteforelæsere. | |||||||||||||
Litteraturhenvisninger | |||||||||||||
Som gennemgående kursusmateriale anvendes: Lund, M. (2004):Introduktionsbilag til kurset Økonomisk rådgivning og virksomhedsledelse. Institut for Økonomi, Skov og Landskab, KVL. Lund, M. (1998): Rådgivning i strategisk planlægning indenfor landbruget. Rapport nr. 94, Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske In-stitut, København. Lund, M. (1999): Strategiske beslutningsgrundlag til landmænd. Håndbog. Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut, København i samarbejde med Landbrugets Rådgivningstjeneste. Mellerup, N. & M. Lund (2003): Konstruktion af et Balanced Scorecard til kvægbedriften - et pilotstudie i Kvægproduktion 2010, Working Paper, Fødevareøkonomisk Institut,Den Kgl.Veterinær- og Landbohøjskole. Pedersen, D. E. og B. H. Jacobsen (2001): Erfaringer med udvikling af strategisk beslutningsgrundlag til landmænd. Rapport. Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut i samarbejde med Landbrugets Rådgivningstjeneste. Supplerende litteratur fastlægges i løbet af kurset. | |||||||||||||
Kursusansvarlig | |||||||||||||
Mogens Lund, mogens@foi.dk, Fødevareøkonomisk Institut/Afdeling for Produktion og Teknologi, Tlf: 35336874 | |||||||||||||
Studienævn | |||||||||||||
Studienævn NSN | |||||||||||||
Kursusbeskrivelsesomfang | |||||||||||||
| |||||||||||||