| Inst. for Veterinær Patobiologi | |||||||||||||||
| Tidligst mulig placering | |||||||||||||||
| Varighed | 2 semestre | ||||||||||||||
| Pointværdi | 13.5 (ECTS) | ||||||||||||||
| Kursustype | Kandidatkursus | ||||||||||||||
| Eksamen | skriftlig prøve uden hjælpemidler Beskrivelse af eksamen: 13-skala, intern censur Eksamensdatoer: | ||||||||||||||
| Rammer for undervisning | Forelæsninger: 1 skemamodul pr. uge i 6. og 7. semester Øvelser: 150 timer Ekskursioner: 2 dages internat | ||||||||||||||
| Blokplacering | Se undervisningsplan for veterinæruddannelsen | ||||||||||||||
| Undervisningssprog | Dansk | ||||||||||||||
| Anbefalede forudsætninger | 103700 Infektionsmikrobiologi 104100 Farmakologi, farmaci og toksikologi 103623 Speciel patologi | ||||||||||||||
| Kursets målsætning | |||||||||||||||
| At give de studerende kendskab til basale forhold vedrørende fødevare- og miljøhygiejne samt fiskesygdomme. De studerende skal kunne vurdere problemstillinger og opstille kvalitetsprogrammer i relation til praktisk fødevare- og miljøkontrol samt til fiskeproduktion. | |||||||||||||||
| Kursusindhold | |||||||||||||||
| Fødevaremikrobiologi og -hygiejne Egenkontrol og HACCP principper og disses anvendelse under fødevareproduktion fra jord til bord. Risikovurdering i relation til færdigvarens sikkerhed og holdbarhed. Fødevarebårne infektioner og intoxikationer samt zoonosers økologi og risikoanalyser i forbindelse med førnævnte. Kendskab til den relevante lovgivning inden for området. Miljøhygiejne Smitstoffer og skadevoldende kemiske forbindelser i miljøet (jord, vand, luft, affald, foder m.m.). Betydning af habitaternes fysisk-kemiske og biologiske sammensætning samt struktur for de nævnte agentias spredning og skæbne i miljøerne og de sundheds- og miljømæssige konsekvenser heraf. Undervisningen i zoonoser omfatter almene forhold vedrørende definitioner, værtsspecificitet og økologi/epidemiologi. Fiskesygdomme Indledningsvis perspektiveres akvakulturens betydning for tilvejebringelse af essentiel ernæring til jordens befolkning. Fodringens betydning for fiskens sundhedstilstand og miljøet omtales. Hovedvægten lægges på de bakterielle, parasitære og virale sygdomsproblemer, der rammer fisk i akvakultur. Herunder de principper der anvendes til forebyggelse og behandling af fiskesygdomme. Vaccination af fisk vises på video. Sygdomme hos vildfisk og akvariefisk er andre aspekter, der indgår i undervisningen. | |||||||||||||||
| Undervisningsform | |||||||||||||||
| Undervsiningen meddeles som forelæsninger og praktiske øvelser samt ekskursioner. | |||||||||||||||
| Litteraturhenvisninger | |||||||||||||||
| Food Microbiology: M.R. Adams & M.O. Moss. The Royal Society of Chemistry, 2000 Kompendium i Miljømikrobiologi: Holger Errebo Larsen. DSR Forlag 1996 Parasitter i Fisk: Buchmann, K. DSR Forlag 1995 Fiskehelse og Fiskesykdomme: Poppe, T.T. (ed.). Universitetsforlaget, Oslo 1999 Øvelsesvejledninger, noter og relevant lovgivning ved fagets vejledere. | |||||||||||||||
| Kursusansvarlig | |||||||||||||||
| Anders Dalsgaard, ad@life.ku.dk, Institut for Veterinær Patobiologi/Faggruppen for Mikrobiologi, Tlf: 35332720 Error. Person Not Found Kirsten Jørgensen, kj@life.ku.dk, Institut for Veterinær Patobiologi/Faggruppen for Mikrobiologi, Tlf: 35332770 | |||||||||||||||
| Studienævn | |||||||||||||||
| Studienævn V | |||||||||||||||
| Kursusbeskrivelsesomfang | |||||||||||||||
| |||||||||||||||