103700 Infektionsmikrobiologi

Detaljer
Inst. for Veterinær Patobiologi
Inst. for Økologi   0 %
Delkurser103711 Infektionsmikrobiologi (immunologi og virologi)
103712 Infektionsmikrobiologi (Parasitologi og invertebrat zoologi)
103713 Infektionsmikrobiologi (Bakteriologi og mykologi)
Tidligst mulig placering
Varighed2 semestre
 
Pointværdi21 (ECTS)
KursustypeKandidatkursus
 
Eksamenpraktisk-mundtlig eksamen


uden hjælpemidler

Beskrivelse af eksamen: 13-skala, ekstern censur

Eksamensdatoer:

103711 Immunologi og virologi vægter 1/3



Beskrivelse af eksamen:
Eksamensdatoer:

103712 Parasitologi og invertebratzoologi vægter 1/3



Beskrivelse af eksamen:
Eksamensdatoer:

103713 Bakteriologi og mykologi vægter 1/3
 
Rammer for undervisning4. semester: Forelæsninger: 2 skemamoduler fra uge 10 (dvs. starten af marts) Øvelser 40 timer 5. semester: Forelæsninger: 1 skemamodul pr. uge. Øvelser: 120 timer, heraf 10 i første semesteruge
 
Blokplacering
Se undervisningsplan for veterinæruddannelsen

 
UndervisningssprogDansk
 
Anbefalede forudsætninger103118 
103200 Anatomi
103308 Veterinær fysiologi
103611 Almindelig patologi
(sideløbende)
 
Kursets målsætning
De studerende skal gennem kursus opnå basal og anvendt viden inden for fagområderne virologi, immunologi, invertebratzoologi, parasitologi, bakteriologi og mykologi, og skal selvstændigt kunne foretage bakteriologiske, mykologiske og parasitologiske laboratorieundersøgelser, samt opnå teoretisk og praktisk kendskab til immunologiske og virologiske laboratoriemetoder.
 
Kursusindhold
Ved afslutning af kursus skal de studerende have generel indsigt i veterinære mikrobiologiske og parasitologiske problemstillinger, samt immunsystemets opbygning og funktion. Som baggrund for den veterinære parasitologi skal de studerende desuden have kendskab til invertebraters biologi i almindelighed. De studerende skal have et indgående kendskab til de vigtigste organismer af infektionspatologisk og hygiejnisk betydning. De studerende skal ligeledes have indgående kendskab til immunsystemets funktion, og forstå dette systems betydning som naturlig forsvar mod infektioner.

Ved omtale af mikroorganismerne (virus, parasitter og bakterier m.v.) indgår følgende aspekter:
-Morfologi og fysiologi/biokemi
-Forekomst og økologi
-Produktions- og sygdomsmæssig betydning
-Værtsdyrets immunreaktioner
-Påvisning og identifikation (direkte og indirekte diagnostik)
Inden for de enkelte fagområder gives særlig prioritet til følgende emner med henblik på senere anvendelse i den veterinære klinik og/eller hygiejne (levnedsmidler og miljø):
Bakteriologi, mykologi m.v: I den teoretiske undervisning prioriteres systematik, morfologi, biokemi, økologi, herunder sygdomsdeterminanter for bakterier, mykoplasmer, mikrosvampe og chlamydia. I den praktiske undervisning indøves relevante diagnostiske principper og metoder.
Immunologi: I den teoretiske undervisning prioriteres generelle immunologiske principper vedrørende antigener, antistoffer, vævstype-molekyler, T-cellereceptorer, immunologiske metoder, samspil og regulation af immunologiske aktive celler, immunsystemets generelle opbygning, immunitet ved infektion, immundeficiens, overfølsomhed, immunologisk tolerance, autoimmunitet, immunprofylakse og -terapi. I den praktiske undervisning prioriteres vigtige serologiske metoder (immundiagnostik).
Invertebratzoologi og parasitologi: I invertebratzoologi-delen prioriteres generelle aspekter vedrørende systematik, morfologi, livscyklus samt økologi for de vigtigste invertebratgrupper med hovedvægt på de grupper, der har relevans for husdyrbrug og hygiejne. Invertebrater af vigtighed for menneskets sundhed vil også blive inddraget. I den efterfølgende teoretiske parasitologi-undervsining prioriteres epidemiologi, patogenitet samt værtsdyrets resistensudvikling ved veterinær- og zoonoserelevante parasitinfektioner. I den praktiske undervisning prioriteres principper og metoder til påvisning, identifikation og kvantitering af husdyrparasitter.
Virologi: I den teoretiske undervisning prioriteres virus opbygning, klassifikation, multiplikation samt virus-vært og virus-miljø relationer, herunder patogenese, immunrespons, vaccination og epidemiologi. I den praktiske undervisning indøves relevante generelle og molekylærbiologiske diagnostiske principper og metoder.
 
Undervisningsform
Undervisningen meddeles som forelæsninger og praktiske øvelser. Såfremt bare en enkelt studerende ønsker det, vil forelæsningerne i immunologi blive gennemført på engelsk.
 
Litteraturhenvisninger
Virologi: Frank J.Fenner, E.Poul, J.Gibbs, Frederick A.-Murphy, Rudolf Rott, Michael J.Studdert, David O.White: Veterinary Virology. 2nd ed., Academic Press, INC 1993
Immunologi: Janeway,C.A, Travers P., Walport M., Shlomchik M. Immunobiologi 5th. ed. (eller nyere). Garland Publishing 2001.
Parasitologi: Monrad, J.& P.Nansen: Veterinær parasitologi/Helmintologi. Jordbrugsforlaget 1994
Madsen, M.: Veterinær parasitologi/protozoologi, DSR 1986
Christensen, C.M. & Monrad, J.: Veterinær parasitologi/entomologi, DSR 1998
Quinn, Markey, Carter, Donnelly and Leonard. Veternary Microliology and Microbial Disease 2002
 
Kursusansvarlig
Merete Blixenkrone-Møller, mbm@life.ku.dk, Institut for Veterinær Patobiologi/Faggruppen f Virologi, Immunologi og Fiskesygdomme, Tlf: 35332740
John Elmerdahl Olsen, jeo@life.ku.dk, Institut for Veterinær Patobiologi/Faggruppen for Mikrobiologi, Tlf: 35332784
Jesper Monrad, jm@life.ku.dk, Institut for Veterinær Patobiologi/Faggruppen for Parasitologi, Tlf: 35332761
Bent Aasted, bas@life.ku.dk, Institut for Veterinær Patobiologi/Faggruppen f Virologi, Immunologi og Fiskesygdomme, Tlf: 35332727
 
Studienævn
Studienævn V
 
Kursusbeskrivelsesomfang
forelæsninger114
praktiske øvelser160
forberedelse356

630