Skov & Landskab | |||||||||||||
Tidligst mulig placering | 2 | ||||||||||||
Varighed | 1 semester | ||||||||||||
Pointværdi | 9 (ECTS) | ||||||||||||
Kursustype | Fælleskursus | ||||||||||||
Eksamen | bedømmelse af projektrapport med hjælpemidler Beskrivelse af eksamen: 13-skala, intern censur | ||||||||||||
Rammer for undervisning | Forelæsninger: 1 skemamodul pr. uge Øvelser: 4 timer pr. uge i semesterets første halvdel | ||||||||||||
Blokplacering | F5, forår fredage 13-17 | ||||||||||||
Undervisningssprog | Dansk | ||||||||||||
Kursets målsætning | |||||||||||||
At give de studerende et overordnet kendskab til det danske kulturlandskabs og naturressourceudnyttelsens historie fra sidste istid til nutiden, idet tyngdepunktet lægges på de seneste 300 år. På baggrund af et generelt landskabshistorisk overblik forventes deltagerne at kunne gennemføre lokale kulturmiljøanalyser. Endelig ses det som et mål, at de studerende bliver i stand til at analysere aktuelle miljø- og landskabsproblemer i en kritisk, historisk forståelsesramme. | |||||||||||||
Kursusindhold | |||||||||||||
Kandidater fra landskabsarkitekt-, land-, have- og skovbrugsstudierne på KVL har stor indflydelse på forvaltningen af det danske landskab. Eftersom dette landskab er et kulturlandskab, foranderligt og formet ved menneskelig virksomhed, er det af stor betydning, at de studerende erhverver den bedst mulige forståelse for dets historiske udvikling og for de bredere samfundsmæssige sammenhænge, der har betinget denne udvikling, og som det aktuelle landskab følgelig afspejler. Der vil blive fokuseret på såvel kulturlandskabets grundlæggende strukturelementer som på disse elementers dynamik gennem samspillet mellem naturgrundlaget, varierende jordbrugsformers ikke-intentionelle påvirkning og bevidst planlægning. Endvidere vil landskabsudnyttelsen blive indsat i en bredere historisk sammenhæng, hvor såvel demografiske, teknologiske, retslige og økonomiske som mentalitetshistoriske faktorer vil blive inddraget. | |||||||||||||
Undervisningsform | |||||||||||||
Kurset er tilrettelagt dels som en forelæsningsrække med gennemgang af den generelle landskabshistorie og dels som ugentlige øvelser i den første halvdel af semestret (ca. indtil 1. april). Øvelserne retter sig mod gennemførelse af lokale kulturmiljøanalyser, hvor der bliver mulighed for at stifte bekendtskab med forskellige relevante kildetyper, herunder ældre kortmateriale. I forbindelse med kurset afholdes ca. 3 ekskursioner. | |||||||||||||
Litteraturhenvisninger | |||||||||||||
Bo Fritzbøger: Kulturskoven, DSR 2001 Bo Fritzbøger: Det åbne lands kulturhistorie, DSR 2004 | |||||||||||||
Kursusansvarlig | |||||||||||||
Helle Serup, hes@life.ku.dk, Center for Skov, Landskab og Planlægning/Økonomi, Politik og Driftsplanlægning, Tlf: 35331817 | |||||||||||||
Studienævn | |||||||||||||
Studienævn NSN | |||||||||||||
Kursusbeskrivelsesomfang | |||||||||||||
| |||||||||||||