Inst. for Produktionsdyr og Heste | |||||||||||||||
Tidligst mulig placering | |||||||||||||||
Varighed | 1 semester | ||||||||||||||
Pointværdi | 6 (ECTS) | ||||||||||||||
Kursustype | Bachelorkursus Erhvervsindsigtskursus | ||||||||||||||
Eksamen | bedømmelse af projektrapport med hjælpemidler Beskrivelse af eksamen: bestået/ikke bestået, intern censur | ||||||||||||||
Rammer for undervisning | 3 ugers internatkursus på Høng Landbrugsskole. Kontaktperson ved Høng Landbrugsskole er landbrugsskolelærer Michael van Wonterghem. | ||||||||||||||
Blokplacering | 3-ugerskursus juni | ||||||||||||||
Undervisningssprog | Dansk | ||||||||||||||
Begrænset deltagerantal | 24 | ||||||||||||||
Kursets målsætning | |||||||||||||||
Kursets mål er at give en tværfaglig praktisk viden om, hvilke data og styringsredskaber landmænd har til rådighed i den daglige drift; at give indsigt i de generelle problemstillinger, der er omkring bedriftens styring; at give erfaring i dataindsamling og databehandling; at give erfaring i anvendelse af EDB-værktøjer til produktionsstyring og produktionsanalyse; at give forståelse for dialogen med landmanden. | |||||||||||||||
Kursusindhold | |||||||||||||||
Kurset lægger op til de produktionsorienterede kurser inden for husdyrproduktion, planteavl og økonomi sidst på studiet. Kurset giver en praktisk erfaring med de data og EDB-værktøjer, der anvendes i praksis og er således en tværfaglig indgang til de mere teoretiske og dybtgående analyser i produktions- og økonomikurserne på KVL. I praksis må landmanden hurtigt træffe beslutninger på grundlag af forhåndenværende data og en hurtig analyse af situationen. Man må derfor have en grundlæggende indsigt i, hvilke generelle data, analyse- og styringsværktøjer, herunder EDB-programmer, der er til rådighed for at træffe beslutninger. Kurset henvender sig til studerende med faglig hovedinteresse inden for såvel plante- og husdyrproduktion som økonomi og til studerende med og uden praktisk erfaring fra landbruget. I kurset indgår konkrete bedrifter som studieværter og EDB-bedriftsløsningssystemer indenfor kvæg- og svineproduktion, planteproduktion og økonomi. | |||||||||||||||
Undervisningsform | |||||||||||||||
Undervisningen er delvist deltagerstyret og organiseres i grupper på ca. fire studerende tilknyttet en vejleder. Alle grupper skal gennemføre 4 case-studier i temaer inden for henholdsvis kvæg-, svine- og planteproduktion samt økonomi. Arbejdet tager udgangspunkt i konkrete bedrifter. Størstedelen af tiden arbejdes i grupper med dataindsamling hos studieværter samt databehandling og problembearbejdning med til rådighed værende redskaber. Der vil indgå ekskursioner samt et begrænset antal forelæsninger i tilknytning til hvert case-studium. Der indgår en debatdag vedrørende samarbejdet mellem landmand, konsulent og dyrlæge. Der er ingen specifikke forudsætninger, men kurset lægger op til de anvendelsesorienterede kurser på 7. og 8. semester inden for husdyrproduktion, planteproduktion og økonomi. | |||||||||||||||
Litteraturhenvisninger | |||||||||||||||
Oplyses ved kursusstart | |||||||||||||||
Kursusansvarlig | |||||||||||||||
Anders Ringgaard Kristensen, ark@dina.kvl.dk, Institut for Produktionsdyr og Heste/Faggruppe: Produktion og sundhed, Tlf: 35333091 | |||||||||||||||
Studienævn | |||||||||||||||
Studienævn NSN | |||||||||||||||
Kursusbeskrivelsesomfang | |||||||||||||||
| |||||||||||||||