130303 Virksomhedsprojekt

Detaljer
Skov & Landskab
Tidligst mulig placeringBachelor 2. år
VarighedUdenfor blokstruktur
 
Pointværdi14 (ECTS)
KursustypeBachelorkursus
 
EksamenSluteksamen

mundtlig eksamen


Alle hjælpemidler tilladt

Beskrivelse af eksamen: Eksaminationen varer en1 time og påbegyndes med eksaminandens fremlæggelse af projektet og dets resultater samt en afsluttende evaluering af det leverede arbejde. Herefter eksamineres fremlægning og opgave ved spørgsmål og kommentarer fra eksaminator og censor

Vægtning: I bedømmelsen indgår det skriftlige arbejde med 80% og den mundtlige fremlæggelse og besvarelse af spørgsmål med 20%



13-skala, ekstern censur
 
Rammer for undervisningNødebo
 
BlokplaceringUdenfor blokstruktur
Ugestruktur: Udenfor ugestruktur, Udarbejdes under praktikken på 5. og 6.semester af Skov- og Landskabsingeniørudannelsen
 
UndervisningssprogDansk
 
Kompetenceområder
Den studerende skal:
Videreudvikle evne til formulering, analyse og løsning af et konkret problem af relevans for praktikvirksomheden

Opnå færdigheder i at fremstille faglige problemstillinger skriftligt og mundtligt på en logisk fremadskridende måde og i at underbygge konklusioner med relevante undersøgelser og information

Dokumentere forståelse for betydningen af at anvende relevante illustrationer og bilag i forhold til rapportens emne og målgruppe.

Personlige kompetencer:
· Problemløsning
· Helhedsopfattelse
· Formidling
· Holdningskompetence
 
Kursets målsætning
Udarbejdelse af et større individuelt projekt giver mulighed for fordybelse i en relevant problemstilling og giver mulighed for at afprøve og udvikle den studerendes evner til at anvende sin viden og færdigheder i en konkret situation samt til at styrke den skriftlige fremstilling af indsatsen og resultatet.
 
Kursusindhold
Projektkrav:

Emnet for virksomhedsprojektet udvælges i samarbejde med praktikstedet. Emnevalget bør tage udgangspunkt i aktuelle problemstillinger af interesse for både den studerende og praktikstedet. Den studerende skal have lejlighed til selv at foretage problemformuleringen.

I 5. semester eller senest i begyndelsen af 6. semester udarbejder den studerende et projektforslag for virksomhedsprojektet. I løbet af virksomhedspraktikken på 5. og 6. semester eller udelukkende på 6. semester udarbejdes projektopgaven. Der skal afsættes tid til opgaven, der samlet svarer til ca. 10 ugers studieindsats. Tiden til projektet indarbejdes i studieplanen, og fremdriften drøftes jævnligt under konferencetimerne.

Den faglige vejleder, som udpeges/godkendes af og blandt skolens eksaminationsberettigede faste og eksterne lærere, kan kontaktes løbende og kan, hvis der er behov for det, mødes med den studerende i løbet af semestret , hvor projekt , proces mv. kan drøftes.

Projektrapporten må maksimalt udgøre 40 s. ekskl. evt. bilag. Rapporten afleveres i 3 eksemplarer senest 10. juni. Der eksamineres i løbet af 7. semester.
 
Undervisningsform
Se under fagbeskrivelsen for "Virksomhedspraktik"
 
Litteraturhenvisninger
Sektion for læring og tværvidenskablige metoder 2001: Kompendium i Metode og Projektarbejde, 11. udgave. KVL
 
Kursusansvarlig
Linda B. Jørgensen, libj@life.ku.dk, Skov & Landskab/Skovskolen, Tlf: 35331599
Per Claudi Jensen, pcj@life.ku.dk, Skov & Landskab/Skovskolen, Tlf: 35331607
 
Studienævn
Studienævn SLING
 
Kursusbeskrivelsesomfang
projektarbejde410
eksamen10

420