| Inst. for Økologi
60 % Inst. for Grundvidenskab 40 % | |||||||||||||||||||
| Delkurser | 250149 Jordbunds- og plantekundskab blok 1 250249 Jordbunds- og plantekundskab blok 2 250349 Jordbunds- og plantekundskab blok 3 250449 Jordbunds- og plantekundskab blok 4 | ||||||||||||||||||
| Tidligst mulig placering | Bachelor 1. år | ||||||||||||||||||
| Varighed | Fire blokke | ||||||||||||||||||
| Pointværdi | 30 (ECTS) | ||||||||||||||||||
| Kursustype | Bachelorkursus | ||||||||||||||||||
| Eksamen | Løbende eksamen skriftlig prøve Portfolio eksamen kun visse hjælpemidler Dansk feltflora Fitschen Gehoelzflora Beskrivelse af eksamen: Fire 2 timers skriftlige deleksaminer Vægtning: 25% per deleksamen lig 100% i alt 13-skala, intern censur Eksamensdatoer: 07 April 2006, Gælder eksamen efter blok 3. Eksamen efter blok 4 ligger 23. juni 2006. | ||||||||||||||||||
| Forudsætninger for indstilling til eksamen | De studerende kan kun gå op til hver deleksamen, hvis de har afleveret og fået godkendt mindst 75% af deres ekskursions-/øvelsesrapporter. | ||||||||||||||||||
| Rammer for undervisning | Forelæsninger 11%, øvelser 32%, ekskursioner 14%, andre undervisningsformer 43%. | ||||||||||||||||||
| Blokplacering | Blok 1 Ugestruktur: B Blok 2 Ugestruktur: B Blok 3 Ugestruktur: B Blok 4 Ugestruktur: B | ||||||||||||||||||
| Undervisningssprog | Dansk | ||||||||||||||||||
| Kompetenceområder | |||||||||||||||||||
| G: Kendskab til jord og planter, og forståelse af generelle love og principper i jordbundsvidenskab, planteøkologi og -systematik. Kunne kende udvalgte stængelplanter ud fra deres morfologi og habitus. Viden om dansk og fremmedsproget botanisk og jordbundslitteratur og bestemmelsesværker. Forståelse aaf sammenhænge i en lokalitets geologiske dannelse, geomorfologi, jordart, jordbundsprocesser, naturlige plantevækst og dyrkningsbetingelser. TP: Viden om at anvende og manipulere naturlige og antropogene plantesamfund og vækstmediers egenskaber. Kunne anvende analyseresultater om jord som byggemateriale og vækstmedium i landskabsarkitektprofessionen. Forståelse af specifikke metoder til løsning af opgaver indenfor landskabsarkitektur, plantedyrkning, jordforbedring, park- og landskabsforvaltning. EV: Opmærksom på fagets muligheder for planlægning og udformning af have og landskab på en vækst- og miljømæssig kvalificeret måde. Diskutere konsekvenserne ud fra kulturelle værdiev | |||||||||||||||||||
| Kursets målsætning | |||||||||||||||||||
| Kursets formål er at give landskabsarkitektstuderende de nødvendige geologiske, jordbundsvidenskabelige og botaniske forudsætninger for at forstå naturgrundlaget, dvs. samspillet imellem geologi, jordbund og plantesamfund i by og på land i forskellige landskabstyper i Danmark. | |||||||||||||||||||
| Kursusindhold | |||||||||||||||||||
| Kurset omfatter fundamentale geologiske og jordbundskemiske forhold og processer, som er af betydning for dannelsen af landskabselementer og for jordbundens sammensætning og udnyttelse til forskellige formål. Den geologiske oprindelse af overfladelagene i Danmark gennemgås og relateres til jordbundens sammensætning og egenskaber i forskellige områder. Desuden gennemgås udvalgte områder af den elementære kemi, som er nødvendige for at forstå opbygning og reaktivitet af jordbundens organiske og uorganiske bestanddele. Med udgangspunkt i kemiske og fysiske egenskaber af jordbundens mineraler og organisk stof samt vekselvirkningen med bakterielle, plante- og menneskekontrollerede faktorer undervises i de vigtigste processer der fører til differentiering af jorden i karakteristiske profiler. Principper for næringsstofanalyser og jordbundsklassifikation gennemgås. Der vil blive fokuseret på jordbundens sammensætning og egenskaber i relation til bæredygtig arealanvendelse og på effekten af menneskets påvirkning med særlig vægt på byjorde. Principper og metoder til ændring af jordbundens egenskaber på forudbestemt måde trænes og indlæres. Kurset giver en grundig gennemgang af planternes morfologi. Der undervises i de større plantegruppers livscykler med hovedvægten på stængelplanterne. Endelig gives en indføring i navngivningsreglerne (nomenklaturen) for vildtvoksende og dyrkede planter. Hovedvægten er på familier og slægter, der anses for væsentlige for landskabsarkitektuddannelsen. Der lægges vægt på at den studerende bliver fortrolig med botaniske arbejdsmetoder og terminologi herunder anvendelsen af såvel videnskabelige som danske plantenavne. I plantesamfundsdelen introduceres basal økologisk viden og der foretages en gennemgang af artssammensætning og struktur i naturlige og halvnaturlige, danske vegetationstyper. Der lægges vægt på at emnerne meget klart relateres til den virkelige verden og i så vid udstrækning som muligt bygger på konkrete eksempler, her ikke mindst kursusdeltagernes egne iagttagelser under ekskursionerne. Kurset giver også en kort oversigtsmæssig gennemgang af den danske vegetationshistorie siden sidste istid for at give et indtryk af den udvikling, der ligger som baggrund for og er med til at forklare det aktuelle vegetationsbillede. | |||||||||||||||||||
| Undervisningsform | |||||||||||||||||||
| Ved forelæsningerne gives en afrundet gennemgang af jordbundlæres og botanikkens centrale problemstillinger samtidig med at der lægges op til opgaver, som diskuteres og løses ved teoretiske øvelser. Der gøres i udstrakt grad brug af overheads, lysbilleder, forelæsningstavler og Powerpoint præsentationer. Ved teoretiske øvelser får den studerende lejlighed til at erhverve viden samt evaluere kompetence-status. Ved laboratorieøvelserne udføres et antal almindeligt brugte analyser på jordprøver og planteindsamlinger udtaget i ekskursionsområde. I botanikøvelserne indøves, ved brug af levende plantemateriale, morfologi, plantekendskab og systematik, bl.a. ved hjælp af danske og fremmedsprogede bestemmelsesværker og fx gennem udarbejdelse af plantebeskrivelser. Der arbejdes med en kombination af intensivt gruppearbejde og selvstudier. Ved ekskursionerne studeres karakteristiske danske landskabstyper og geologisk, jordbundsmæssigt og botanisk relevante områder. Der udarbejdes skriftlige rapporter over ekskursionerne. | |||||||||||||||||||
| Litteraturhenvisninger | |||||||||||||||||||
| Asmussen, C. og Jacobsen, N., 2001: Botanisk nomenklatur, KVL Borggaard, O.K., 2002: Jordbundskemi for landskabsarkitektstuderende Borggaard, O.K., 2003: Temaopgaver i Jordbundslære. 3. udg. Borggaard, O.K., Gimsing, A.L. og Klünder, M.H., 2003: Vejledning til laboratorieøvelser i Jordbundslære. 4. udg. Fitschen, J., 2002: Gehölzflora. Quelle & Meyer Funck, E. M. M., 1999: Morfologisk botanik - spørgsmål og løsninger. Samfundslitteratur Hansen, K., 2000: Dansk Feltflora. Gyldendal Jacobsen, N., Jensen, J. & Johnsen, B., 1999: Systematisk botanik. Samfundslitteratur Lange, C. og Asmussen, C., 2002: Levende verden. Institut for Økologi, KVL Mikkelsen, V. M., 1981: Morfologisk botanik. Samfundslitteratur Petersen, L., 1994: Grundtræk af jordbundslæren Petersen, P.M. og Vestergaard, P., 1998: Basisbog i vegetationsøkologi. Gads Forlag. Suppleret med udleverede noter og ekskursionsrapporter Vejre, H., Rasmusen, L.H. og Borggaard, O.K., 2002: Noter i geologi og landskabslære for KVL-studerende | |||||||||||||||||||
| Kursusansvarlig | |||||||||||||||||||
| Johannes Kollmann, jok@life.ku.dk, Institut for Jordbrug og Økologi/Faggruppe Botanik, Tlf: 35332814 | |||||||||||||||||||
| Studienævn | |||||||||||||||||||
| Studienævn NSN | |||||||||||||||||||
| Kursusbeskrivelsesomfang | |||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||