Inst. for Veterinær Patobiologi | |||||||||||||
Tidligst mulig placering | Bachelor 2. år | ||||||||||||
Varighed | To blokke | ||||||||||||
Pointværdi | 6 (ECTS) | ||||||||||||
Kursustype | Bachelorkursus | ||||||||||||
Eksamen | Sluteksamen mundtlig eksamen Praktisk eksamen uden hjælpemidler Beskrivelse af eksamen: Praktisk mundtlig eksamen med en times forberedelsestid 13-skala, ekstern censur | ||||||||||||
Rammer for undervisning | Forelæsninger og praktiske øvelser | ||||||||||||
Blokplacering | Blok 3 Ugestruktur: Udenfor ugestruktur Blok 4 Ugestruktur: Udenfor ugestruktur Øvelser afvikles efter særlig plan | ||||||||||||
Undervisningssprog | Dansk | ||||||||||||
Anbefalede forudsætninger | Biologisk basiskursus Veterinært basiskursus | ||||||||||||
Kompetenceområder | |||||||||||||
Grundvidenskab: Kendskab til de veterinært og fødevarehygiejnisk betydende bakterier og svampe. Forståelse for ovenstående bakterier og svampes betydning for sygdomme hos dyr og mennesker. Forståelse af de mekanismer, som sygdomsfremkaldende bakterier og svampe anvender i forbindelse med infektioner og intoksikationer. Teknologi og produktion: Anvende almindelige laboratoriemetoder til diagnostik af bakterier og svampe. Etik og værdier: Erhverver sig et fagsprog med henblik på at kunne diskutere i, med og om veterinær bakteriologi og mykologi. | |||||||||||||
Kursets målsætning | |||||||||||||
De studerende skal gennem kursus opnå basal og anvendt viden inden for fagområderne bakteriologi og mykologi og skal selvstændigt kunne foretage bakteriologiske/mykologiske laboratorieundersøgelser. De studerende skal opnå generel indsigt i veterinært relevante mikrobiologiske problemstillinger og et indgående kendskab til de vigtigste bakterier, mikrosvampe, klamydier og mykoplasmer af infektionspatologisk og hygiejnisk betydning, samt disse organismers vigtigste sygdomsdeterminanter. | |||||||||||||
Kursusindhold | |||||||||||||
I den teoretiske undervisning prioriteres systematik, morfologi, fysiologi/biokemi, forekomst og økologi, herunder sygdomsdeterminanter, produktions- og sygdomsmæssig betydning på et overordnet plan, påvisning og identifikation (direkte og indirekte diagnostik) af bakterier, mykoplasmer, chlamydia og mikrosvampe. I den praktiske undervisning indøves relevante diagnostiske principper og metoder. | |||||||||||||
Undervisningsform | |||||||||||||
Forelæsninger og praktiske øvelser, hvor de studerende på grundlag af relevante prøvematerialer indøver diagnostik af veterinært relevante bakterier og svampe. | |||||||||||||
Litteraturhenvisninger | |||||||||||||
P.J.Quinn, B.K.Markley, M.E.Carter, Dennelly,W.J. and F.C:Leonard Veterinary microbiology and microbial disease. Blackwell Science Ltd., ISBN 0-632-05525-1 B.Aalbæk og K. Pedersen Mikrobiologisk teknik, 3. udgave, 2003, DSR forlag Almen mikrobiologi: N. Høiby (ed.) Basal og klinisk mikrobiologi, 2 udg., FADL's forlag, 1998, ISBN 87-7749-176-9 | |||||||||||||
Kursusansvarlig | |||||||||||||
John Elmerdahl Olsen, jeo@life.ku.dk, Institut for Veterinær Patobiologi/Faggruppen for Mikrobiologi, Tlf: 35332784 | |||||||||||||
Studienævn | |||||||||||||
Studienævn V | |||||||||||||
Kursusbeskrivelsesomfang | |||||||||||||
| |||||||||||||