Inst. for Veterinær Patobiologi
65 % Inst. for Økologi 35 % | |||||||||||||
Tidligst mulig placering | Bachelor 2. år | ||||||||||||
Varighed | To blokke | ||||||||||||
Pointværdi | 6 (ECTS) | ||||||||||||
Kursustype | Bachelorkursus | ||||||||||||
Eksamen | Sluteksamen mundtlig eksamen Praktisk eksamen kun visse hjælpemidler 1) Parasitologisk-systematiske tabeller 2) Artsliste - invertebratzoologi Beskrivelse af eksamen: Praktisk mundtlig eksamen Forberedelse : Én time med anvendelse af de tilladte hjælpemidler. Eksamensopgaver: Der stilles ét generelt spørgsmål af teoretisk karakter samt 1-2 specifikke opgaver af praktisk karakter, d.v.s. cases med relevante anamneser samt undersøgelse/identifikation af præparater og/eller vurdering af opgivne laboratorieresultater m.v. Eksamination: Der bruges ca. 30 minutter på hver eksamination. 13-skala, ekstern censur | ||||||||||||
Rammer for undervisning | Forelæsninger og praktiske øvelser | ||||||||||||
Blokplacering | Blok 3 Ugestruktur: Udenfor ugestruktur Blok 4 Ugestruktur: Udenfor ugestruktur Øvelser afvikles efter særlig plan | ||||||||||||
Undervisningssprog | Dansk | ||||||||||||
Anbefalede forudsætninger | Veterinært basiskursus | ||||||||||||
Kompetenceområder | |||||||||||||
Grundvidenskab: Kendskab til invertebraters generelle biologi, systematik og miljømæssige betydning. Forståelse af grundlæggende parasitologiske principper og begreber, herunder vært-parasit forhold, patogenese, epidemiologi ved parasitinfektioner hos husdyr. Forståelse af relevante epidemiologisk baserede kontrolprincipper indenfor parasitologien. Teknologi og produktion: Forståelse af de i den veterinære klinik almindeligt anvendte parasitologiske diagnostiske metoder samt kompetence til at gennemføre relevante kvantitative koprologiske undersøgelser og anvende resultaterne til vurdering af parasitbelastninger og deres betydning. Etik og værdier: Erhvervelse af et fagsprog med henblik på at kunne diskutere i, med og om parasitologi. | |||||||||||||
Kursets målsætning | |||||||||||||
Kendskab til invertebraters generelle biologi og systematik skal bibringes som fagligt grundlag for parasitologi og med henblik på indsigt i invertebraters miljømæssige betydning iøvrigt. Parasitologisk skal de studerende opnå forståelse af vært-parasitforhold, patogenese og epidemiologi ved parasitinfektioner hos husdyr samt viden om relevante epidemiologisk baserede kontrolprincipper, og de skal selvstændigt kunne foretage laboratorieundersøgelser til diagnosticering af sådanne infektioner. | |||||||||||||
Kursusindhold | |||||||||||||
Invertebratzologi: Generelle aspekter vedr. systematik, morfologi, livsscyklus samt økologi for de vigtigste invertebratgrupper med hovedvægt på grupper, der har relevans for husdyrbrug, hygiejne og fødevareproduktion. Principper for identifikation af disse grupper. Veterinær Parasitologi: Den teoretiske undervisning omfatter de tre parasitologiske discipliner (helmintologi, entomologi og protozoologi), idet der lægges hovedvægt på parasitter af særlig velfærdsmæssig, produktionsøkonomisk, transmissionsøkologisk og/eller zoonotisk betydning inden for den veterinære klinik og hygiejne-/miljøkontrollen under nordeuropæiske forhold. I den teoretiske undervisning prioriteres forståelse af epidemiologi, patogenese og værtsdyrets resistensforhold. I forlængelse af epidemiologiske forhold diskuteres relevante kontrolprincipper. I den praktiske øvelsesundervisning præsenteres vigtige parasitter så vidt muligt efter deres specifikke tilknytning til de enkelte husdyrarter, idet der lægges vægt på diagnostiske metoder til påvisning og identifikation af parasitinfektioner samt til evaluering af disses betydning for husdyr på individ- og populationsniveau. De vigtigste metoder til parasitologisk laboratorieundersøgelse af fæces, hudskrab m.v. indøves m.h.p. anvendelse i klinikken. | |||||||||||||
Undervisningsform | |||||||||||||
Forelæsninger (systematiske samt opsummerende/tværgående) suppleret med praktiske øvelser, hvor de studerende har lejlighed til at studere præparater (parasitter og andre invertebrater), opnå kendskab til parasitologisk laboratoriediagnostik i almindelighed samt indøve de mest relevante diagnostiske metoder i praksis. | |||||||||||||
Litteraturhenvisninger | |||||||||||||
Lærebøger Bresciani, J. & Frandsen F.: Invertebratzoologi, DSR 1998. Monrad J. & Nansen P.: Veterinær parasitologi / Helmintologi. Jordbrugsforlaget 1994 Christensen, C.M. & Monrad. J.: Veterinær parasitologi / Entomologi. DSR 1997. Madsen M.: Veterinær parasitologi / Protozoologi. DSR 1986. Håndbøger G.M. Urquhart, J. Armour, J.L. Duncan, A.M. Dunn & F.W. Jennings:Veterinary Parasitology, Blackwell Science 1996. Richard Wall & David Shearer: Veterinary Ectoparasites. Biology, pathology & control, Blackwell Science Ltd. 2001. | |||||||||||||
Kursusansvarlig | |||||||||||||
Jesper Monrad, jm@life.ku.dk, Institut for Veterinær Patobiologi/Faggruppen for Parasitologi, Tlf: 35332761 Flemming Normand Frandsen, fnf@kvl.dk, Direktion, Tlf: 3528 | |||||||||||||
Studienævn | |||||||||||||
Studienævn V | |||||||||||||
Kursusbeskrivelsesomfang | |||||||||||||
| |||||||||||||