230007 Kemi

Detaljer
Inst. for Grundvidenskab
Tidligst mulig placeringBachelor 1. år
VarighedTo blokke
 
Pointværdi15 (ECTS)
KursustypeBachelorkursus
 
EksamenSluteksamen

skriftlig prøve


Skriftlig auditorieeksamen

kun visse hjælpemidler
Kun hjælpemidler ved sidste del af eksamen


Beskrivelse af eksamen: 4 timers skriftlig eksamen: 1½ timer uden hjælpemidler 2½ timer med hjælpemidler

Vægtning: 35 % til delen uden hjælpemidler, 65% til den del med. Det fagspecifikke pensum vil indgå i delen med hjælpemidler - med vægtning 20 %.



13-skala, ekstern censur

Eksamensdatoer:
13 April 2007
 
Forudsætninger for indstilling til eksamenGodkendte laboratorierapporter (75%).
Godkendte case-opgaver (75%).
 
Rammer for undervisningForelæsninger, efterlæsninger, teoretiske øvelser, laboratorieøvelser, case-opgaver, eksempelopgaver
 
BlokplaceringBlok 2
Ugestruktur: C, LØ: mandag eftermiddag, onsdag formiddag og fredag formiddag

Blok 3
Ugestruktur: C, LØ: mandag eftermiddag, onsdag formiddag og torsdag formiddag.
Uden for struktur

 
UndervisningssprogDansk
 
Anbefalede forudsætningerMatematik og databehandling
 
Kompetenceområder
Kompetencer indenfor grundvidenskab
- viden om den kemi, der er grundlæggende for de kemiske processer i naturen og for organismers livsfunktioner
- forståelse af basale fysisk-kemiske principper og beregninger, herunder ligevægts¬begrebet, syrestyrkekonstanter, katalyse/kinetik
- stofkemisk og analytisk kemisk forståelse, der omfatter
o stofkemi med vægt på udvalgte grundstoffers biologiske og miljømæssige betydning
o biomolekyler (aminosyrer, peptider, proteiner, lipider, kulhydrater), herunder navngivning, kemisk opbygning, struktur-funktion samt reaktivitet
o analytisk kemi, kromatografi og spektroskopi
- kendskab til entalpi, entropi og aktiveringsenergi

Kompetencer indenfor teknologi og produktion:
- kendskab til laboratoriearbejde og -sikkerhed samt til udvalgte eksperimentelle teknikker
- træning i anvendelse af IT ved bearbejdning og præsentation af resultater

Kompetencer indenfor etik og værdier:
-
 
Kursets målsætning
At bibringe aftagergruppen de nødvendige grundlæggende forudsætninger for forståelse af den kemiske baggrund for biologiske processer i dyr og planter samt forståelse for naturressourcer og levnedsmidler. Endvidere vil de studerende sætte sig i besiddelse af de nødvendige kvalifikationer i uorganisk, organisk, fysisk og analytisk kemi for at kunne arbejde sikkert og forsvarligt i laboratoriet og i deres videre virke som naturvidenskabelige kandidater fra KVL.
 
Kursusindhold
Almen og uorganisk kemi:
Det periodiske system, molbegrebet, navngivning, bindingstyper, indledende koordinationskemi, afstemning af reaktionsligninger, støkiometri, kemisk ligevægt (syre-base-, fældnings- og kompleksligevægte), gassers opløselighed i væske, aktivitetsbegrebet, redoxreaktioner.
Stofkemi med vægt på udvalgte grundstoffers biologiske og miljømæssige betydning.
Elektrisk ledningsevne, kolligative egenskaber (osmotisk tryk etc.), termodynamik (kalorimetri, enthalpi, entropi, og fri energi), elektrokemi og reaktionskinetik (første og anden ordens processer etc.).
Analytisk kemi, introduktion til spektroskopi med særlig vægt på forståelse af grundbegreberne i UV-VIS, IR spektroskopi. Almindelige chromatografiske metoder.

Organisk kemi:
Terminologier (opskrivning af formler og reaktionsligninger), navngivning af organiske stoffer.
Struktur, funktion, polaritet og reaktivitet af organiske molekyler.
Stereokemi (inkl. D/L, R/S, Fischerprojektion; Newman, Haworth, kileformer, etc.)
De funktionelle gruppers kemi:
Analytisk kemi, introduktion til spektroskopi med vægt på forståelse af grundbegreberne i NMR og massespektroskopi. Simple chromatografiske metoder både i teori og praksis.
Introduktion til bioorganisk kemi herunder kulhydratkemi, aminosyrer, peptider og proteiner, nukleinsyrer, andre biopolymere samt biosyntetiske transformationer og metabolisme.

En del af undervisningen vil være opdelt i en række emner, der er mere specifikt rettet mod de forskellige studieretninger. Enkelte laboratorieøvelser, en del teoretiske opgaver samt en eller to case-opgaver vil således være fagspecifikke.
Fødevarevidenskabuddannelsen tilbydes "levnedsmiddelkemi", dvs. kemi, der er relevant for fødevarer og fødevareforskning (lipider, oxidationsprocesser, frie radikaler, harskning, etc.).
Biologi-Bioteknologi-uddannelsen tilbydes "biologisk kemi" af mere kvantitativ karakter, hvor termodynamik og kinetik kombineres med biologiske makromolekyler. De forventes at have høje naturvidenskabelige kvalifikationer og skal kunne regne på tingene. Enzymer vil indgå som en vigtig del.
Naturressource-uddannelsen tilbydes dels analytisk kemi og dels miljø-relateret kemi af mere kvalitativ karakter. Såvel organisk som uorganisk kemi kan indgå her.

Kursets laboratoriedel skal illustrere, uddybe og forankre de teoretiske principper gennem praktiske øvelser. Laboratoriekurset omfatter en introduktion til laboratoriesikkerhed samt træning i sikkerhedsmæssigt korrekte laboratorie-rutiner inkluderende almindelig "god laboratorieskik". På laboratorieøvelseskurset vil de studerende møde grundlæggende kemiske enhedsprocesser (fremstilling af opløsninger efter forskrift, pH måling, titrering, etc.) samt stifte bekendtskab med syntetiske og analytiske metoder inden for den uorganiske og almene kemi. På den organiske del vil møde grundlæggende kemiske enhedsprocesser (destillation, ekstraktion, etc.) samt stifte bekendtskab med syntetiske og analytiske metoder inden for den organiske kemi.
 
Undervisningsform
Hovedtrækkene af kursets pensum gennemgås i forelæsningsform, men suppleres med relevante case-opgaver og eksempler på opgaveløsning in plenum. Indlæring og anvendelse af stoffet støttes ved teoretisk øvelsesundervisning på mindre hold, især i form af opgaveløsning, samt ved aflevering af web-baserede hjemmeopgaver. Laboratorieundervisningen er obligatorisk og omfatter hjemmeforberedelse, gennemførelse af de praktiske øvelser og rapportskrivning.
 
Litteraturhenvisninger
Housecroft & Constable 'CHEMISTRY' (3. udgave)

'KEMI' - uddrag fra General Chemistry af Hill, Petrucci, McCreary og Perry.

Vejledning til laboratorieøvelser i Kemi.

Supplerende materiale (noter, case-opgaver, eksempelopgaver etc.) udleveres via CampusNet.

 
Kursusansvarlig
John Nielsen, jn@life.ku.dk, Institut for Grundvidenskab/Bioorganisk kemi, Tlf: 35332436
Morten Jannik Bjerrum, mobj@life.ku.dk, Institut for Grundvidenskab/Biouorganisk kemi, Tlf: 35332452
Louise Broge, lub@life.ku.dk, Institut for Grundvidenskab/Biouorganisk kemi, Tlf: 3528
 
Studienævn
Studienævn NSN
 
Kursusbeskrivelsesomfang
forelæsninger94
teoretiske øvelser34
praktiske øvelser64
projektarbejde68
forberedelse120
eksamen32

412