240061 Faunaens vilkår i kulturlandskabet

Detaljer
Inst. for Økologi
Tidligst mulig placeringBachelor 2. år til Kandidat 1.år
VarighedEn blok
 
Pointværdi7.5 (ECTS)
KursustypeFælleskursus
 
EksamenSluteksamen

skriftlig prøve

Portfolio eksamen


Skriftlig auditorieeksamen

Alle hjælpemidler tilladt

Beskrivelse af eksamen: Bedømmelse af projekt og 3 timers skriftlig auditorie-eksamen.

Vægtning: Projekt 33%, skriftlig eksamen 67%



13-skala, intern censur
 
Forudsætninger for indstilling til eksamenAflevering og godkendelse af projekt samt 75% af portefolieopgaver.
 
Rammer for undervisningDette kursus samkøres i de førs med Vildtbiologi og Forvaltning. Forelæsninger, kollokvier, teoretiske og praktiske øvelser, opgaveløsning, ekskursioner og et projektforløb. Ekskursioner afholdes evt.fælles med kurset Dansk feltflora og vegetation.
 
BlokplaceringBlok 4
Ugestruktur: A
 
UndervisningssprogDansk
 
Anbefalede forudsætningerNaturressourcer og Økologi, Dyrs og Planters Diversitet eller tilsvarende Dyrs og Planters Diversitet
 
Kompetenceområder
Kompetencer inden for Grundvidenskab:
Biologisk-økologisk viden om dyresamfund i de vigtigste danske kultur- og halvkulturlandskaber
Forståelse af naturgivne og menneskeskabte faktorers indflydelse på faunaens diversitet og ændringer
Kendskab til et representativt udvalg af danske dyrearter
Kan overføre grundlæggende økologisk teori på sammenhæng mellem landskabsanvendelse og faunaindhold

Kompetencer inden for Teknik og produktion:
Kendskab til og færdighed i faunistiske analysemetoder
Kendskab til specifikke metoder til naturovervågning og -beskyttelse
Færdigheder i praktisk og teoretisk opgaveløsning og fremlæggelse

Kompetencer inden for Etik og værdier:
Er opmærksom på, reflekterer over og kan diskutere etiske aspekter vedr.landskabsanvendelsens indflydelse på den omgivende natur
Kan diskutere problemstillinger vedr. biodiversitet, naturbeskyttelse og landskabsanvendelse ud fra et kulturelt og værdimæssigt grundlag
 
Kursets målsætning
Kursets formål er at give de studerende en biologisk-økologiske forståelse af de naturgivne og menneskeskabte betingelser for dyrepopulationers forekomst og levevilkår i kulturpåvirkede og produktionsorienterede økosystemer samt kendskab til et repræsentativt udvalg af den danske fauna. Kurset giver naturvidenskabelige forudsætninger for videre beskæftigelse med naturbeskyttelse og landskabsforvaltning samt med faunahensyn og plantebeskyttelse på produktionsarealer.
 
Kursusindhold
Kurset behandler dyrepopulationers ressourcekrav og ressourcetilgængelighed i forskellige landskabstyper med vægt på sammenhængen mellem fauna og vegetationsstruktur, kulturpåvirkning og landskabsanvendelse. Der fokuseres på populationsændringer og bestandsdynamik i relation til forholdet mellem faunaens habitatkrav og habitatkvaliteten, og der arbejdes både teoretisk og praktisk med biodiversitet, årsager til diversitetsændringer og metoder til registrering og overvågning af habitattilstand samt disses anvendelse i naturforvaltningen. Landskabsanvendelsens påvirkning af faunaen behandles med fokus på faunaens påvirkelighed af jordbrugets driftsformer, herunder hjælpestofanvendelse, bedrifts- og markstruktur, og andre dyrkningseffekter.

Til belysning heraf vil kurset give en oversigt over abiotiske, herunder især klimatiske, forholds indflydelse på dyrs udvikling, formering og overlevelse, og der vil blive lagt vægt på dyrepopulationers fødebehov og præference i relation til fødemængde og -kvalitet.
Samspil mellem dyr og planter behandles med udgangspunkt i plantesamfund, vegetationsstruktur og dyrkningsformer, hvor der lægges vægt på værtplantelokalisering, værtplantekvalitet, planteforsvar og tilpasning.
Samspil indenfor og mellem dyrearter vil især fokusere på social struktur, territorialitet, adfærdsregulering og konkurrence. Effekter af indvandring og introduktion af dyrearter, bl.a. i sammenhæng med naturgenopretning, samspil behandles i udvalgte cases.
Fragmentering af dyrepopulationer som følge af landskabsændringer og landskabsanvendelse vil være et centralt emne i kurset, og metapopulationer, patchdynamik og habitatfragmentering behandles i relation til populationers sårbarhed og spredningsevne.

I løbet af kurset vil de studerende gennem øvelser og ekskursioner samt via udvalgte cases og artikelsamlinger tilegne sig kendskab til en række vilde dyrearter og dyresamfund knyttet til de vigtigste kultur- og halvkulturlandskabstyper, herunder græsningsarealer, enge, hegn og andre småbiotoper, i successionslandskaber som moser og heder, samt i forskellige typer af skov.

 
Undervisningsform
Undervisningen foregår som en vekslen mellem forelæsninger, kollokvier, praktiske og teoretiske øvelser og ekskursioner. Der afleveres opgaver og udarbejdes et mindre projekt. I forelæsninger formidles teoretisk stof, der viderebehandles i kursets praktiske og teoretiske øvelser. Kursets praktiske øvelser omfatter demonstration af fugle og pattedyr og bestemmelse af hvirvelløse dyr samt kvalitative og kvantitative analyser af materiale. De praktiske øvelser vil alle foregå som gruppearbejde. De studerende prøves i et vist artskendskab, som kan tilegnes sig ved praktiske øvelser eller selvstudier. Ved kursets kollokvier og teoretiske øvelser diskuteres udleverede artikler, og der arbejdes med udvalgte cases. Endvidere bearbejdes det teoretiske indhold af forelæsninger selvstændigt af de studerende ved de teoretiske øvelser. På ekskursioner demonstreres eksempler på karakteristiske danske landskabstyper og de dyresamfund, der er tilknyttet disse. Ekskursion vil evt. blive afholdt fælles med kurset Dansk feltflora og vegetation.Ekskursionerne bruges endvidere til at belyse teoretiske emner gennemgået ved forelæsninger og teoretiske øvelser. Der udarbejdes ekskursionsrapporter og løses praktiske opgaver, der skal afleveres til godkendelse. Endelig udarbejdes et projekt, baseret på et praktisk-analytisk arbejde, hvor de studerende bearbejder en valgt, specifik problemstilling.
 
Litteraturhenvisninger
Lærebog: Skiftende dele af lærebøger. Meddeles ved kursusstart
Kompendium bestående af artikelsamling,uddrag af andre lærebøger, noter mm.
 
Kursusansvarlig
Peter Esbjerg, pe@life.ku.dk, Institut for Jordbrug og Økologi/Faggruppe Zoologi, Tlf: 35332686
Susanne Harding, suha@life.ku.dk, Institut for Jordbrug og Økologi/Faggruppe Zoologi, Tlf: 35332675
Holger Philipsen, hp@life.ku.dk, Institut for Jordbrug og Økologi/Faggruppe Zoologi, Tlf: 35332687
 
Studienævn
Studienævn NSN
 
Kursusbeskrivelsesomfang
forelæsninger28
teoretiske øvelser24
praktiske øvelser28
ekskursioner28
projektarbejde48
forberedelse47
eksamen3

206