| Skov & Landskab | |||||||||||||
| Tidligst mulig placering | Bachelor 2. år til Kandidat 2. år | ||||||||||||
| Varighed | En blok | ||||||||||||
| Pointværdi | 7.5 (ECTS) | ||||||||||||
| Kursustype | Fælleskursus | ||||||||||||
| Eksamen | Sluteksamen mundtlig eksamen Alle hjælpemidler tilladt Beskrivelse af eksamen: Ved eksamen fremlægges den afsluttende, selvstændige opgave. Analyser (fremgangsmåde), planløsning og grafisk/skriftlig/mundtlig fremstilling vurderes. Vægtning: Analyser, planløsning og grafisk/skriftlig/mundtlig fremstilling vægtes med hver 33%. 7-trinsskala, intern censur | ||||||||||||
| Forudsætninger for indstilling til eksamen | Godkendelse af min. 4 opgaver i analyseteknik, som laves i løbet af de første 6 uger. | ||||||||||||
| Rammer for undervisning | Forelæsninger, øvelser, ekskursioner og projektarbejde i vekslende forhold mellem uger. | ||||||||||||
| Blokplacering | Blok 3 Ugestruktur: B | ||||||||||||
| Undervisningssprog | Dansk | ||||||||||||
| Anbefalede forudsætninger | Jordbunds- og plantekundskab. Historie og Repræsentation i landskabsarkitektur. Naturforvaltning. Skov- og landskabshistorie. | ||||||||||||
| Begrænset deltagerantal | 50. Pladser reserveret til studerende fra arkitektskolerne. | ||||||||||||
| Kompetenceområder | |||||||||||||
| I kursets teoridel opnås grundvidenskabelige kompetencer. De omfatter viden om topografiske og tematiske kort samt datakilder, overblik over relevante typer af landskabsanalyser, indsigt i teorier og principper for hvordan disse metoder til landskabsanalyse er blevet og bliver anvendt, hvilket grundlag metoderne hviler på, og hvordan koblingen er mellem analyse- og planresultat. Niveauet er 3: Forståelse af specifikke sammenhænge og metoder. I kursets praksisdel opnås kompetencer m.h.t. teknologi og produktion. Kompetencen består i at kunne vælge mellem og anvende metoder til at: Kortlægge landskabets indhold, bindinger og karakter; Forstå landskabet (historisk-, rumlig- og områdeanalyse); Vurdere landskabet (værdianalyse); Lokalisere nye anlæg i landskabet (lokaliseringsanalyse); Udarbejde scenarier og landskabsstrategier; Konsekvensbedømme planlagte ændringer af landskabet (konsekvensanalyse); Præsentere landskabet i Power Point suppleret med plancher. Midlerne til at løse disse opgaver er: Litteraturlæsning; Læsning og tolkning af flyfotos samt af topografiske og tematiske kort; Registrering og analyse i marken; Indsamling af data om landskabet; Fremstilling af analysekort med argumentation for planløsninger; Niveauet er 4: Overføre teorier og principper til nye situationer. Kompetencer m.h.t. etik og værdier omfatter evne til at tale om og reflektere over hvordan egenskaber ved en lokalitet indsamles og bearbejdes, hvordan relevante analyse- og præsentationsmetoder vælges, hvilket værdier metoderne hviler på og hvad metoderne betyder for planlægningsresultatet. Niveauet er 4: Diskutere ud fra et organiseret værdisystem. | |||||||||||||
| Kursets målsætning | |||||||||||||
| Begrundelsen for kurset er, at en del kandidater fra Det Biovidenskabelige Fakultet - bl.a. landskabsarkitekter og landskabsforvaltere - bliver ansat som planlæggere af det åbne land eller som projekterende af grønne områder. De vil dermed på et anvendelsesniveau komme til læse og tolke kort og til at udarbejde og fremlægge landskabsanalyser. | |||||||||||||
| Kursusindhold | |||||||||||||
| Kurset består af en projektdel og en teoridel. I projektdelen løses dels opgaver om forskellige analyseteknikker i gruppe og dels en selvstændig planlægningsopgave. Lokalisering af vindmøller eller udpegning af et område for skovrejsning er eksempler på opgaver. I tilknytning til projektdelen indlægges løbende teoridelen, der sætter landskabsanalysebegrebet i perspektiv m.h.t. værdigrundlag, teknikker og planlægningsmæssig sammenhæng. På baggrund af geomorfologiske og topografiske kort, flyfotos og registrering i marken foretages en historisk analyse, en rumlig analyse og en områdeanalyse af det givne landskab. Disse analyser giver en grundlæggende forståelse for landskabets indhold og udvikling. Herefter gennemføres en vurdering af landskabets muligheder og begrænsninger og det fremtidige anlægs krav og påvirkninger, og den studerende udarbejder et forslag til lokalisering. Sideløbende hermed introduceres relevante tematiske kort. Mulige scenarier og forslagets visuelle konsekvenser illustreres derefter. Endvidere foretages der en kortlægning og vurdering af landskabskabskarakteren i området, der danner baggrund for et forslag til en landskabsstrategi. Kurset afsluttes med en selvstændig opgave, som de studerende skal løse individuelt. Da problemstillingen og det valgte landskabsområde er nyt i forhold til de forudgående opgaver, kræver det, at den studerende vurderer de forskellige analysemetoders generelle kvaliteter og forstår at anvende dem i en ny sammenhæng. Det er ikke en forudsætning for deltagelse at man har forudsætninger i GIS og der undervises ikke i brugen af GIS. Men gennem kursusdeltagere, der behersker dette redskab, inddrages GIS i løsning af opgaverne. | |||||||||||||
| Undervisningsform | |||||||||||||
| Undervisningen foregår som forelæsninger, ekskursioner, registrering i marken, projektarbejde i grupper og individuelt, vejledning, fremlæggelser og diskussioner. Projektopgaverne præsenteres ved "minifremlæggelser" hvor udvalgte eksempler på arbejdsresultater fremlægges i plenum. Lærere og studerende bidrager med kritik og diskussion ved alle fremlæggelser. Projektopgaverne løses i grupper. Den afsluttende selvstændige opgave løses individuelt. M.h.t. fremstilling lægges hovedvægten på grafisk præsentation, men støttet skriftligt og mundtligt. Den mundtlige eksamen består af fremlæggelse af den selvstændige opgave. | |||||||||||||
| Målbeskrivelse | |||||||||||||
| Fremgår af beskrivelsen af kursets kompetenceområder | |||||||||||||
| Litteraturhenvisninger | |||||||||||||
| Stahlschmidt, P. (2001): Metoder til landskabsanalyse. Forlaget Grønt Miljø. Supplerende litteratur: - Caspersen, O.H. & Nellemann, V., 2005: Landskabskaraktermetoden - et kompendium. Arbejdsrapport nr. 20, 2005, Skov & landskab http://www.sl.kvl.dk/upload/ap_sl20_001.pdf - Fritzbøger, B., 1998: Det åbne lands kulturhistorie. DSR Forlag. - Korsgaard, P., 2006: Kort som kilde - en håndbog om historiske kort og deres anvendelse. Dansk Historisk Fællesråd, Sammenslutningen af lokalarkiver. - Lynch, Kevin, 1950: The Image of the city. Massachusett. - McHarg, Ian, 1969 (paperback ed. 1971): Design with nature, Garden City, New York, Natural History Press. - Primdahl, J, 2000. Strategisk landskabsanalyse. I: Landskabet vi lever i s. 234-247 Arkitekturforlaget. - Skov- og Naturstyrelsen, 2000: Visualiseringer og VVM. Miljø- og energiministeriet. | |||||||||||||
| Kursusansvarlig | |||||||||||||
| Vibeke Nellemann, vne@life.ku.dk, Skov & Landskab/By- og landskabsstudier, Tlf: 35331841 Per Stahlschmidt, pst@life.ku.dk, Skov & Landskab/Parker og Urbane Landskaber, Tlf: 35331792 | |||||||||||||
| Studienævn | |||||||||||||
| Studienævn NSN | |||||||||||||
| Kursusbeskrivelsesomfang | |||||||||||||
| |||||||||||||