310025 Teori og metode i landskabsarkitektur

Detaljer
Skov & Landskab
Tidligst mulig placeringKandidat 1.år til Kandidat 2. år
VarighedEn blok
 
Pointværdi15 (ECTS)
KursustypeKandidatkursus
 
EksamenSluteksamen

skriftlig prøve


Alle hjælpemidler tilladt

Beskrivelse af eksamen: Intern bedømmelse baseret på videnskabelig individuel tekstopgave.

Vægtning: Ved bedømmelsen af eksamensprojektet vil der blive lagt vægt på et klart sprog, en præcis problemformulering, velvalgte metoder og teorier samt en selvstændig konklusion. Vægtes under ét 100%



bestået/ikke bestået, intern censur
 
Forudsætninger for indstilling til eksamenAflevering af min. 75% af de under kurset stillede opgaver.
 
Rammer for undervisningKurset er projekt- og problemorienteret. Høj prioritet har repræsentationsanlyse, selvstændige teoristudier, teamwork, præsentation og respons af metoder og resultater. Der indgår gæsteforelæsninger og introduktioner samt plenumevalueringer.
 
BlokplaceringBlok 3
Ugestruktur: Udenfor ugestruktur
 
UndervisningssprogDansk
 
Anbefalede forudsætningerFagets videnskabsteori
 
Begrænset deltagerantalIngen
 
Kompetenceområder
Grundvidenskab
Landskabsarkitekten skal kunne udrede, tolke og vurdere betydning og kvalitet i andres og egne værker, hvorfor kurset sigter mod erhvervelsen af kompetent opmærksomhed over for og evnen til at opnå indsigt i det landskabsarkitektoniske sprogs opståen, forandring og betydningsdannelser.
Teknologi og produktion
Kurset sigter mod erhvervelse af akademisk videnskabelig kompetence til kritisk reflekterende undersøgelse af samfundsmæssige fænomener af landskabsarkitektonisk art, til forståelse for strukturer og processer i bygnings- og dyrkningskunsten opnået på et empirisk og teoretisk funderet grundlag. Høj prioritet har kompetencen til at se og tænke rumligt, socialt og kunstnerisk.
Etik og værdier
Landskabsarkitekten vil eksplicit eller implicit tage landskabsarkitektoniske beslutninger på samfundets vegne. Det finder sted i en demokratisk proces, hvorfor en kompetence vil være at kende til den rolle aktører spiller og den etik der kræves.
 
Kursets målsætning
Et mål med kurset er at den studerende bliver i stand til at indkredse landskabsarkitektoniske problemstillinger således at efterfølgende strategier og løsninger bygger på kritisk og metodisk analyse samt videnskabelige teorier.
 
Kursusindhold
Problemstillingernes genstandsfelt er rum og værker set i deres kontekst; nærmere specificeret de urbane landskaber, der danner ramme om bevægelse og ophold, oplevelse, erindring og erkendelse. Emnerne vil være teori om landskabsarkitektur-, arkitektur-, historie- og natursyn, bygnings- og dyrkningskunstens væsen, planlægnings-, bevarings-, renoverings og omdannelsesstrategier samt metoder til at analysere.
I kurset indgår formulering af problemstillinger, der kommer til at indgå i årets temakursus i landskabsplanlægning.
 
Undervisningsform
Pædagogikken bygger på den forestilling at læring bedst finder sted i form af selvstændige gruppestudier i dialog med vejledere og medstuderende, omkring tegneborde og ved fælles fremlæggelser, hvor responsgrupper og vejledere kritiserer. Dertil kommer forelæsninger og introduktioner ved gæsteforelæsere og vejledere. En gang ugentlig holdes planlægnings- og evalueringsmøder med hovedvejleder. Høj prioritet har kompetencen til selvstændige studier, teamarbejde, præsentation af og respons på andres og egne arbejder. Høj prioritet har kompetencen til at leve sig ind i værkers betydning samt til at vurdere kvaliteten i andres og egne arbejder.
 
Målbeskrivelse
Fremgår af beskrivelsen af kursets kompetenceområder
 
Litteraturhenvisninger
Malene Hauxner. Tegning og læsning: videnskab og kunst: teori og metode: rum, værker og kontekst. KVL, 2006 (findes på fildeling, campusnet, opdateres årligt)
Malene Hauxner. Fantasiens Have: det moderne gennembrud i havekunsten og sporene i byens landskab. Arkitektens Forlag, Kbh., 2000 (1993)Malene Hauxner. Med Himlen som Loft: Det moderne gennembruds anden fase 1950-1970, bygning og landskab, rum og værker, byens landskab, Arkitektens Forlag, Kbh., 2002 Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen. Den gode opgave. Samfundslitteratur 2005
Litteraturliste findes på campusnet.
 
Kursusansvarlig
Peter Lundsgaard Hansen, plh@life.ku.dk, Skov & Landskab/Parker og Urbane Landskaber, Tlf: 35331826
Malene Hauxner, mhau@life.ku.dk, Skov & Landskab/Parker og Urbane Landskaber, Tlf: 35331788
 
Studienævn
Studienævn NSN
 
Kursusbeskrivelsesomfang
forelæsninger40
projektarbejde100
forberedelse272

412