| Skov & Landskab | |||||||||||||||
| Tidligst mulig placering | Bachelor 1. år | ||||||||||||||
| Varighed | Fire blokke | ||||||||||||||
| Pointværdi | 30 (ECTS) | ||||||||||||||
| Kursustype | Bachelorkursus | ||||||||||||||
| Eksamen | Sluteksamen skriftlig prøve Portfolio eksamen Alle hjælpemidler tilladt Beskrivelse af eksamen: Bedømmelse af det samlede materiale fremstillet i kurset. Ved gruppearbejde skal de studerende udspecificere, hvem der har lavet hvad. Vægtning: 100% projekt arbejde 7-trinsskala, ekstern censur | ||||||||||||||
| Forudsætninger for indstilling til eksamen | Aflevering af det samlede materiale fremstillet i kurset. | ||||||||||||||
| Rammer for undervisning | Forelæsninger, øvelser, ekskursioner og projektarbejde i vekslende mængdeforhold mellem uger. | ||||||||||||||
| Blokplacering | Blok 1 Ugestruktur: A Blok 2 Ugestruktur: A Blok 3 Ugestruktur: A Blok 4 Ugestruktur: A | ||||||||||||||
| Undervisningssprog | Dansk | ||||||||||||||
| Begrænset deltagerantal | Ingen | ||||||||||||||
| Kompetenceområder | |||||||||||||||
| De grundvidenskabelige kompetencer, som kurset sigter på at opbygge, er basale kundskaber om arkitekturens, landskabsarkitekturens og byplanlægningens historie og aktuelle problemstillinger. Den studerende skal kunne beskrive og analysere udvalgte bydele og deres planer og landskabsarkitektoniske anlæg, herunder benytte tegninger, kort, planer og litteratur til klarlæggelse af bydeles og anlægs udformning, funktion og historie. Kompetencer m.h.t. teknologi og produktion omfatter evne til at udarbejde og præsentere skitseforslag. Gennem dette projektarbejde opnås en begyndende øvelse i at problemformulere, registrere, analysere og skitsere. Desuden opnås færdigheder i repræsentation, dvs. i at tegne i hånden og digitalt, samt i at bygge terrænmodeller. Kompetencer m.h.t. etik og værdier omfatter opmærksomhed overfor både egen og andres brug og oplevelse af omgiv. | |||||||||||||||
| Kursets målsætning | |||||||||||||||
| Målet er at give indsigt i landskabsarkitektur og byplanlægning og forståelse for de problemstillinger, som disse fagdiscipliner arbejder med. Kurset er således tænkt som en introduktion til landskabsarkitektens og byplanlæggerens arbejdsområder m.h.t. udformning, etablering og forvaltning af byer og deres friarealer. Kurset skal øge bevidstheden om studiets hensigt, motivere til bacheloruddannelsens øvrige fag og understøtte den studerendes tillid til studievalget. | |||||||||||||||
| Kursusindhold | |||||||||||||||
| Kurset består af elementer, hvor viden, forståelse og færdigheder støtter hinanden. Sted og rum Udviklingsforløb, aktuelle problemstillinger, plan- og projektløsninger i moderne byplanlægning og landskabsarkitektur fra 1930 til i dag undersøges med udgangspunkt i et konkret udvalgt område i Storkøbenhavn. Med temaer som bosætning, dagligliv, trafik, service og erhvervsliv belyses centrale elementer som i planlægning og forvaltning af det konkrete område skal anskues i sammenhæng, og tråde trækkes til generelle udviklingstræk og eksempler fra andre områder, nationalt og internationalt. Med en kombination af besigtigelser, skitsering og optegnelser, forelæsninger og præsentation af egne analyser tilstræbes det at arbejde med fagenes særegne sammenvævning af teknisk/kunstneriske og faktuelle/teoretiske aspekter. Landskabsarkitekturens Historie Gennem forelæsninger og ekskursioner gives et historisk overblik med hovedvægt på landskabsarkitekturens udvikling og med paralleller i arkitekturens og byplanlægningens historie. Stilhistorisk orienteres om renæssancen, barokken, klassicismen, romantikken og modernismen.Produktet i dette kursuselement er et gruppeprojekt i form af en videnskabelig tekst, der beskriver og analyserer sprog og betydning af et værk, sat ind i en kulturel kontekst indenfor forelæsningsrækkens rammefelt. Tegning, præsentation og informationsteknologi Der instrueres og trænes i analytisk hånd- og digitaltegning og brug af fysiske modeller til brug igennem skitsering og præsentation af forslag. Informations teknologi anvendes som et centralt værktøj igennem kursus i form af information og billedbehandling, skitsering og præsentation. Det sker ved introduktioner og brug af programmer som GIS, CAD, Photoshop og Powerpoint. Skitseopgaver Opgaverne, der er konkrete og virkelighedsnære planlægnings- og designprojekter med enkle forudsætninger, består af korte og længere forløb. Mulige emner for skitseopgaverne kan være parker, haver, bebyggelsesplaner og byomdannelse. De stillede opgaver har forskellig lokalitet og emne. En opgave består i at registrere og analysere sted og behov, og på dette grundlag udvikle en syntese dvs. et forslag. Projektarbejdet støttes af ekskursioner og ad hoc forelæsninger. Forslaget præsenteres grafisk, skriftligt og mundtligt. | |||||||||||||||
| Undervisningsform | |||||||||||||||
| Undervisningen foregår som forelæsninger, øvelser på tegnesal, ekskursioner, registrering i marken, opgaveskrivning, selvstændigt arbejde ved tegnebordet, vejledning, fremlæggelser og diskussioner. Øvelser udføres på tegnesalen og i CAD-rummet. Ved øvelserne i tegning har undervisningen karakter af instruktion. Ved skitseopgaverne er det pædagogiske princip "learning by doing", og lærerens funktion er dermed først og fremmest at være opgavestiller, rådgiver og diskussionspartner. Ud fra de givne forudsætninger skal deltagerne udvikle projektet, få ideer og udvikle dem fra tanker til en reel plan for udformning af stedet. Planen skal formidles så aktørerne, både beslutningstagerne og brugerne af området, kan tage stilling til forslaget. | |||||||||||||||
| Målbeskrivelse | |||||||||||||||
| Fremgår af beskrivelsen af kursets kompetenceområder | |||||||||||||||
| Litteraturhenvisninger | |||||||||||||||
| Arne Gaardmand: "Dansk byplanlægning 1938-1992", Arkitektens forlag 1993. Poul Bæk Pedersen: Arkitektur og plan i den danske velfærdsby 1950 - 1990. Arkitektskolens forlag, 2005. Kunstakademiets Arkitektskole (1978): Anvendt Perspektiv. Lund, Hakon (2000): Danmarks Havekunst I, Arkitektens Forlag, København. Salto Stephensen, Lulu: Danmarks Havekunst II. Stahlschmidt, P.(2001): Metoder til landskabsanalyse. Forlaget Grønt Miljø. Sullivan, C. (1997): Drawing the Landscape. 2nd Edition. John Wiley & Sons, New York. WWW.NOVALAND.KVL.DK Supp. litt Andersson. Sven-Ingvar Principper for bevaring af gamle haver. Fortidsvern 1/1986 Brandt, G.N. Havekunstens Historie. I: Nordisk Illustreret Havebrugsleksikon. Kbh., 1946 Brandt. G.N. Marienlyst Have. Architekten 3/1917 Jacobsen, H.G. og Jørgensen, P.S. (1997) Håndbog i Nudansk. Politikens Forlag Hunt, John Dixon. Greater Perfection: The practical garden, Philadelphia 2000 Sørensen, C.Th. Europas Havekunst: fra Alhambra til Lisel. | |||||||||||||||
| Kursusansvarlig | |||||||||||||||
| Richard Hare, hare@life.ku.dk, Skov & Landskab/Parker og Urbane Landskaber, Tlf: 35331781 Ian Jørgensen, iajo@life.ku.dk, Skov & Landskab/Parker og Urbane Landskaber, Tlf: 35331779 Niels Boje Groth, nbg@life.ku.dk, Skov & Landskab/By- og landskabsstudier, Tlf: 35331834 | |||||||||||||||
| Studienævn | |||||||||||||||
| Studienævn NSN | |||||||||||||||
| Kursusbeskrivelsesomfang | |||||||||||||||
| |||||||||||||||