310048 Naturpleje og Plejeplanlægning

Detaljer
Skov & Landskab
Tidligst mulig placeringBachelor 2. år til Kandidat 1.år
VarighedUdenfor blokstruktur
 
Pointværdi5 (ECTS)
KursustypeFælleskursus
 
EksamenSluteksamen

skriftlig prøve

Portfolio eksamen


Alle hjælpemidler tilladt

Beskrivelse af eksamen: Eksamen vil foregå som en portfolio eksamen, hvor de studerende løbende skal udarbejde ekskursionsnoter, der afleveres til den kursusansvarlige ved endt forløb. Afleveringen skal foregå individuelt. Det afleverede materiale underkastes intern censur og bedømmes som bestået / ikke bestået.

bestået/ikke bestået, intern censur
 
Rammer for undervisningIntensivt sommerkursus, som gennemføres i ugerne 32 og 33 (4. - 15. august 2008)
 
UndervisningssprogDansk
 
Anbefalede forudsætningerKurset forudsætter et grundlæggende kendskab til botanik, økologi og jordbundsforhold.
 
Begrænset deltagerantalmax. 25
 
Kursets målsætning
Se under "målbeskrivelse" ovenfor.
 
Kursusindhold
Kursusforløbet er kort og intensivt, hvilket betyder at de enkelte emner ikke behandles dybtgående, men at forløbet må betragtes som en appetitvækker til en række emneområder.

Det er planen, at kurset skal beskæftige sig plejemetoder og -planlægning i forhold til:

Overdrev
Ferske enge
Moser
Vandløb, søer og vådområder
Ådale
Salte enge
Kystklitter (evt.)
"Landbrugsnatur" og frivillig naturgenopretning
Bynære, multifunktionelle "natur"-områder

Det er vægtet højt, at forløbet har fokus på praksis, og de problemstillinger man møder i felten.
Det betyder at størsteparten af undervisningsforløbet foregår i felten.
 
Undervisningsform
Undervisningen i felten består af en kombination af øvelser, opsamling og ekskursions indlæg. Det betyder, at de studerende vil blive præsenteret for ny viden i felten. I forbindelse med feltundervisningen skal den studerende dagligt udarbejde ekskursionsnoter/-referater, og disse noter danner grundlag for bedømmelen af kurset som bestået/ ikke bestået. Den kursusansvarlige er gennemgående faglig person i forløbet, men her ud over suppleres med praktikere fra det grønne erhverv (kommuner, entreprenører, rådgivere og forvaltere samt andre fagligt kompetente personer).
 
Målbeskrivelse
Målet med kurset er, at den studerende skal kunne beskrive og vurdere et konkret natur/kulturareal, samt opstille målsætninger for arealet under hensyntagen til økonomiske, økologiske og sociale interesser.
Den studerende skal kunne anvise forskellige indgreb og metoder, der kan fører til målopfyldelse samt vurdere konsekvenserne heraf.
Det indebærer at den studerende skal kunne:
- Bestemme og navngive de mest almindelige danske naturtyper,
- Udpege urter, træer og buske, der er karakteristiske for de forskellige naturtyper.
- Vurdere tilstanden og potentialet på et konkret areal.
- Definere relevante og realistiske målsætninger for et konkret areal på baggrund af en overordnet målsætning samt areal-besigtigelse.
- Beskrive forskellige plejemetoder, deres potentiale og begrænsninger.
- Vælge plejemetoder der passer til en konkret målsætning og areal.
- Vurdere hvilke problemer der kan være på et konkret areal
- Vurdere konsekvenserne af de forskellige plejetiltag og opstille alternativer
- Formidle de valgte mål og metoder til medstuderende og underviserne

 
Litteraturhenvisninger
Det skriftlige materiale vil omfatte artikler, vejledninger og kapitler fra lærebøger. I alt omfatter læsestoffet ca. 500 sider, som delvist forventes læst inden kursus-start.
 
Kursusansvarlig
Anne-Kristine Sverdrup Lauridsen, akla@life.ku.dk, Skov & Landskab/Skovskolen, Tlf: 35331580
Andreas Bergstedt, abe@life.ku.dk, Skov & Landskab/Skovdrift og træprodukter, Tlf: 35331692
 
Studienævn
Studienævn NSN
 
Kursusbeskrivelsesomfang
0