400017 Rådgivning

Detaljer
Fødevareøkonomisk Institut
Tidligst mulig placeringKandidat 1.år
VarighedEn halv blok
 
Pointværdi7.5 (ECTS)
KursustypeKandidatkursus
 
EksamenSluteksamen

mundtlig eksamen


Alle hjælpemidler tilladt

Beskrivelse af eksamen: Kommunikationsrapporten præsenteres gruppevis og danner baggrund for en individuel mundtlige eksamen.

Vægtning: 100 procent



bestået/ikke bestået, intern censur
 
Rammer for undervisning3-ugers internatkursus i uge 32-33-34 på Asmildkloster Landbrugsskole. I løbet af kurset skal udarbejdes en kommunikationsrapport og en besøgsrapport.
 
BlokplaceringSommerkurser
Ugestruktur: Udenfor ugestruktur
 
UndervisningssprogDansk
 
Begrænset deltagerantalMax. 30 personer
 
Kompetenceområder
Kompetencer inden for grundvidenskab:
Forståelse af grundlæggende problemstillinger i rådgivningen.

Kompetencer inden for teknologi og produktion:
Forståelse af rådgivningssituationens mange sider, herunder kommunikation, enkel- og grupperådgivning, helhedsorienteret rådgivning og forskellige landmænds krav til rådgivningen.

Kompetencer inden for etik og værdier:
Reflekterer over landmænds og landbofamiliers værdigrundlag samt den etiske dimension i rådgivningen.
 
Kursets målsætning
Kursets mål er, at deltagerne får indsigt i hvordan rådgivningsarbejdet foregår, og hvilke forhold rådgiveren arbejder under. Herunder de kommunikationsmæssige forudsætninger for god rådgivning og samspillet mellem landmænd og rådgivere, både i traditionelle situationer, ved gruppe rådgivning og under nye ledelsesformer. Desuden skal kursisterne have kendskab til analyse af problemstillinger, planlægning, udarbejdelse og fremstilling af anvendelige og letforståelige rådgivningsforslag til landmænd.
 
Kursusindhold
De studerende bør have mulighed for at skabe sig en grundlæggende forståelse for og indsigt i, hvordan landbrugets rådgivningstjeneste arbejder, og hvad det indebær at være rådgiver. En væsentlig del af undervisningen på Life er rettet mod, at de studerende får opbygget en faglig viden og får indsigt i videnskabelige arbejdsmetoder. Arbejdet som rådgiver indebær at kunne varetage andre funktioner. Rådgiveren skal desuden løse opgaver, der i høj grad kræver indsigt i menneskelige relationer og samspillet imellem dem.

Deltageren får kendskab til deres egne personlige ressourcer og forhold af betydning for en god kommunikation. Deltageren skal desuden medvirke i rådgivningsbesøg hos landmænd, og efterfølgende udarbejde besøgsrapport. Sideløbende skal deltageren udarbejde en kommunikationsrapport med basis i de forskellige mennesketyper og rådgivningssituationer, som de møder i forløbet.

Kurset vil bestå af en række emner (der kan forekomme ændringer):

1) Introduktion til forløbet, aktualisering af kursets indhold, formål med forløbet og produktkrav.

2) Introforløb
Et døgn under åben himmel med øvelser i samarbejde og overblik. Sammenryster holdet og giver kendskab til personlige ressourcer.

3) Kommunikation
Undervisning og øvelser i kommunikation, herunder også bevidstgørelse af egen personlighed: Hvordan åbner man for kontakten og hvordan spørges ind til problemstillinger?
Hvordan håndteres konflikter? Hvordan virker man som person på andre? Formidling af budskaber og forhandling.

4) Den etiske dimension i rådgivningsarbejdet, "Takt og tone"
Hvordan forholder man sig, når man kommer tæt ind på livet af jordbrugsfamiliens arbejdsplads, hjem og privatliv? Herunder både praktiske forholdsregler om smittebeskyttelse og det at være gæst i et privat hjem, men også det at håndtere forskellige mennesketyper og personfølsomme oplysninger. Hvilke typer kan man møde - hvilke situationer kan opstå?

5) Føl-ordning med konsulenter
De studerende inddeles i grupper af 5 personer. De studerende og konsulenten tager 1-2 timer på kontoret, hvor konsulenten fortæller om arbejdsopgaver og proceduren på et kontor. Derefter tager de studerende med konsulenten på det første besøg. De to besøg vil være med to forskellige fagområder og landmandstyper. Efter besøgene diskuteres erfaringer og oplevelser på holdet. Med baggrund i rådgivningsbesøgene udarbejdes en kommunikationsrapport, som danner grundlag for eksamen.

6) Konsulentadfærd og konsulentteorier.
Hvordan kan rådgivning formidles? Hvilke faglige og personlige egenskaber skal konsulenten have? Hvordan tilpasses konsulentrollen til den aktuelle situation og hvilke analyseteorier kan bruges?

7) Jordbrugsfamiliens værdigrundlag.
Hvilke værdier sættes højt i landbruget? Hvordan påvirker livsgrundlag hverdag og beslutningsprocesser? Er jordbrugsfamilien ejer af et familiebrug eller er det mere en landbrugsvirksomhed?

8) Driftsledertyper og beslutningsadfærd.
Forskellige driftsledertyper, deres beslutningsadfærd og måder at drive landbrug på.

9) Rollespil/cases om rådgivningssituationer. Formålet er at give viden om håndtering af kritiske situationer, herunder hvordan man som 2 personer kan støtte/aflaste hinanden i en trængt situation.

10) Jordbrugerens krav og forventninger til rådgiveren.
Hvilken sparring forventer jordbrugeren? Hvad skal jordbrugeren give, og hvad og i hvilken form forventes det at få tilbagemelding?

11) Helhedsorienteret rådgivning.
Rådgivning hvor flere fagområder knyttes sammen. Hvad kan en rådgiver håndtere - hvad er muligt? Hvordan sikres helhedsorienteret/tværfagligt rådgivning?

12) Nytten af grupperådgivning.
Hvordan etableres erfa-grupper og hvordan er rådgiverens rolle? Hvordan sikres, at grupperne er givtige for de enkelte deltagere?
 
Undervisningsform
Studieform: Der undervises på forskellige måder afhængigt af emne. Der vil være forelæsninger, rollespil og cases, gruppearbejde og -diskussioner. Kursusevaluering: Besøgsrapporten vurderes for indhold, forståelighed og brugbarhed.Kommunikationsrapporten skal omhandle erfaringer fra rådgivningsbesøget og viden opnået ved undervisningen, og den danner baggrund for en individuel mundtlig eksamen. De studerende skal være i stand til at reflektere over deres rolle i rådgivningssituationen, underbygget med de kommunikationsteorier der er gennemgået. Det vurderes, om deltagerne har været i stand til at vurdere adfærd og handle situationsbestemt.
 
Målbeskrivelse
Fremgår af beskrivelsen af kursets kompetenceområder
 
Litteraturhenvisninger
Der udleveres kompendiemateriale under kurset.
 
Kursusansvarlig
Henrik Zobbe, hz@life.ku.dk, Fødevareøkonomisk Institut/Direktion, Tlf: 35336810
Vagn Olsen, vo@life.ku.dk, Fødevareøkonomisk Institut/Afdeling for Forbrug, Sundhed og Etik, Tlf: 35332167
 
Deltagerbetaling
*Der må påregnes deltagerbetaling på ca. kr. 1800 pr. deltager. Transportudgifter refunderes efter gældende regler.
 
Studienævn
Studienævn NSN
 
Kursusbeskrivelsesomfang
forelæsninger42
teoretiske øvelser28
forberedelse14
eksamen2
kollokvier0
ekskursioner0
projektarbejde100
vejledning20

206