400026 Skov- og landskabshistorie

Detaljer
Skov & Landskab
Tidligst mulig placeringBachelor 1. år til Bachelor 3. år
VarighedEn blok
 
Pointværdi7.5 (ECTS)
KursustypeBachelorkursus
 
EksamenSluteksamen

skriftlig prøve


Skriftlig auditorieeksamen

uden hjælpemidler

Beskrivelse af eksamen: 4 timers skriftlig prøve.

7-trinsskala, intern censur

Eksamensdatoer:
02. november 2007
 
Rammer for undervisningForelæsninger, teoretiske øvelser, ekskursioner. Ekskursioner vil primært foregå til lokaliteter i det nordøstlige Sjælland.
 
BlokplaceringBlok 1
Ugestruktur: A
 
UndervisningssprogDansk
 
Kompetenceområder
Grundvidenskabelige kompetencer:
* Kendskab til den generelle samfundsudvikling, specielt fra omkring 1600 og frem.
* Kendskab til de centrale kildetyper og erfaring med deres anvendelse til historiske analyser af landskabsudviklingen.

Kompetencer rettet mod teknologi og produktion:
* Viden om specifikke og grundlæggende landskabselementers lokalisering i kulturlandskabet gennem historien, eks. byer, skove, landbrugsenheder, færdselsårer.
* Forståelse for sammenhængen mellem forandringerne i kulturlandskabet og den generelle samfundsudvikling.

Kompetence indenfor etik og værdier:
* Kan reflektere over aktuelle miljø- og landskabsproblemer i en kritisk, historisk forståelsesramme.
* Kan diskutere og bedømme værdien af centrale kildetyper.
 
Kursets målsætning
Det er kursets formål at give de studerende et overordnet kendskab til det danske kulturlandskabs og naturressourceudnyttelsens historie fra sidste istid til nutiden, idet tyngdepunktet lægges på de seneste 300 år. Da mange af de studerende senere vil få ansvar for landskabets benyttelse, ses det endvidere som et mål, at de studerende bliver i stand til at analysere aktuelle miljø- og landskabsproblemer i en kritisk, historisk forståelsesramme.
 
Kursusindhold
Der vil i kurset blive fokuseret på kulturlandskabets grundlæggende strukturelementer og på disse elementers dynamik gennem samspillet mellem naturgrundlaget, den bevidste planlægning af varierende jordbrugsformer og deres konsekvenser. Landskabsudnyttelsen vil blive indsat i en bredere historisk sammenhæng, hvor demografiske, teknologiske, retslige, økonomiske og mentalitetshistoriske faktorer vil blive inddraget.

I forelæsningerne vil blive behandlet emner, der på forskellig vis belyser udviklingen i landskabet fra istiden og frem. Det kan være emner som fællesskabstidens agerbrug, råstofudvinding og industrianlæg gennem historien, skovbrugets produktions- og strukturudvikling siden 1860 eller landskab og bebyggelse i tiden 1860 til 2000.

På ekskursionerne, som går til forskellige landskabstyper (skov, landbrugsland, strand- og klitlandskab, bymæssig bebyggelse m.m.) på lokaliteter på Sjælland, primært den nordøstlige del, vil den stedrelaterede historie blive sat i forhold til det, der gennemgås i forelæsningerne. De studerende vil således selv se de landskabelige resultater af århundreders kulturelle påvirkning.

I øvelserne præsenteres de studerende for konkrete problemstillinger relateret til landskabsudviklingen.
 
Undervisningsform
Kurset består af forelæsninger, øvelser og ekskursioner, hvor der løbende lægges op til, at de studerende deltager aktivt. I forelæsningerne gennemgås centrale skov- og landskabshistoriske emner. Der vil så vidt muligt også blive inviteret gæsteforelæsere, der kan bidrage med mere specialiseret viden på baggrund af ny forskning. Øvelserne indbefatter opgaver, hvor historiske kortblade og andre landskabshistoriske kildetyper som f.eks. indberetninger, driftsplaner og statistiske opgørelser analyseres, og deres værdi som kilder til den landskabshistoriske udvikling vurderes. Ekskursionerne indgår som et vigtigt element, hvor de studerende får syn for sagen og præsenteres for karakteristiske landskabstyper og deres strukturelementer samt den kulturhistoriske og samfundsmæssige sammenhæng, som de er et resultat af.
 
Målbeskrivelse
?
 
Litteraturhenvisninger
Bo Fritzbøger (1994): Kulturskoven. Dansk skovbrug fra oldtid til nutid. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Genoptrykt 2001. 440 s.

Bo Fritzbøger (2004): Det åbne lands kulturhistorie - gennem 300 år. Biofolia.
2. udgave. 330 s.

Herudover skal der læses enkelte artikler.

 
Kursusansvarlig
Helle Serup, hes@life.ku.dk, Center for Skov, Landskab og Planlægning/Økonomi, Politik og Driftsplanlægning, Tlf: 35331817
 
Studienævn
Studienævn NSN
 
Kursusbeskrivelsesomfang
forberedelse102
forelæsninger36
teoretiske øvelser40
ekskursioner24
eksamen4

206