210002 Matematik og databehandling

Detaljer
Inst. for Grundvidenskab og Miljø
English titleMathematics and Data Processing
Tidligst mulig placeringBachelor 1. år
VarighedEn blok
 
Pointværdi7.5 (ECTS)
KursustypeBachelorkursus
 
EksamenSluteksamen

skriftlig prøve


Skriftlig auditorieeksamen

kun visse hjælpemidler
Ingen computere.


Beskrivelse af eksamen: Ved kursets afslutning afholdes en 4 timers skriftlig eksamen. Der vil være spørgsmål, som tester basale færdigheder samt spørgsmål der i stil med dele af miniprojekterne tester kompetencer på højere niveauer.

Vægtning: 100%



7-trinsskala, intern censur

Eksamensdatoer:
30 October 2008
 
Forudsætninger for indstilling til eksamenI løbet af kurset afleveres gruppevist 4 Miniprojekter, hvoraf mindst 3 skal godkendes for at gå til eksamen.
 
Rammer for undervisningForelæsninger, matematikøvelser, computerøvelser og selvstændigt arbejde veksler efter behov.
 
BlokplaceringBlok 1
Ugestruktur: A
 
UndervisningssprogDansk
 
Begrænset deltagerantalIngen
 
Kursusindhold
Kurset er emnemæssigt delt op i fire matematikmoduler i forlængelse af hinanden, samt et databehandlingsmodul, der forløber på langs af dem.

Matematikmodulerne er

- Funktioner og matematiske modeller: lineære-, logaritme-, potens-, eksponential-, og trigonometriske funktioner, lineær regression, differentiation og integration, funktionsundersøgelse, analyse og fortolkning af simple matematiske modeller, Taylor polynomier

- Matricer: lineære sammenhænge mellem variable, matricer, determinant og invers matrix, løsning af lineære ligninger, opstilling og analyse af matrixmodeller, egenværdier og egenvektorer

- Differentialligninger: eksponentiel vækst, logistisk vækst, separation af de variable, lineære 1. ordens differentialligninger, opstilling af differentialligningsmodeller, fortolkning af parametre og løsninger

- Funktioner af to variable: grafer, niveaukurver, partielle afledede, optimering, dobbeltintegraler, matematiske modeller med to variable

Databehandlingsmodulet er
- Lagring og håndtering af data: registrering, behandling og grafisk fremstilling af data med regneark, behandling af data og illustration af matematikmodulernes begreber med programsystemet R, definition af funktioner og procedurer i R
 
Undervisningsform
De fire matematikmoduler ligger i forlængelse af hinanden, og databehandlingsmodulet forløber på langs af dem. Kurset består af 4 perioder (svarende til de 4 matematikmoduler) af 2 ugers længde. I matematikmodulerne gennemgås de væsentligste dele af stoffet ved forelæsningerne med udgangspunkt i eksempler fra andre fag. Ved matematikøvelserne regnes opgaver i grupper, og til hver øvelsesgang kan man aflevere skriftlige hjemmeopgaver og få dem rettet. Hvert matematikmodul afsluttes med aflevering af et miniprojekt. Arbejdet med miniprojektet påbegyndes i løbet af en hel dag, der er afsat udelukkende til dette formål. I databehandlingsmodulet gennemgås begreber og metoder ved forelæsninger og indøves derefter ved computerøvelser. Undervisningen tilrettelægges efter at de studerende har egen bærbar PC. En del af opgaverne til computerøvelserne vil dreje sig om matematikken i samme modul, hvorved matematik- og databehandlingsdelene af kurset knyttes sammen. En del af undervisningen vil foregå i samspil med parallelkurserne.
 
Målbeskrivelse
Kursets overordnede formål er at udbygge gymnasiematematikken til det niveau, der er brug for i uddannelsernes øvrige fag. Der lægges vægt på matematikkens rolle i anvendelsesorienterede problemstillinger. Endvidere indføres enklere databehandling og visualisering med regneark og programmet R.


Når kurset er færdigt forventes den studerende (inden for kursets emneområde) at kunne:

Viden:
- Udvise overblik over grundlæggende matematiske begreber og teorier
- Udvise overblik over grundlæggende begreber inden for databehandling
- Beskrive simple problemstillinger inden for biovidenskab vha. matematik
- Opskrive og reformulere simple matematiske modeller
- Udføre matematisk problembehandling

Færdigheder:
- Analysere simple problemstillinger indenfor biovidenskab vha. matematik
- Anvende matematiske resultater og metoder på konkrete matematiske problemstillinger
- Anvende R til indlæsning og visualisering af datasæt samt beregninger i matematiske modeller
- Anvende regneark struktureret

Kompetencer:
- Arbejde selvstændigt såvel som indgå i fagligt og projektorienteret samarbejde med andre


For en mere detaljeret målbeskrivelse henvises til kursets "Specifikke kompetencemål", som findes på kursets hjemmeside.
 
Litteraturhenvisninger
Der anvendes egne noter, der sælges som kompendier fra boghandlen.
 
Kursusansvarlig
Thomas Vils Pedersen, vils@life.ku.dk, Institut for Grundvidenskab og Miljø/Matematik og Datalogi, Tlf: 35332351
Morten Larsen, ml@dina.kvl.dk, Institut for Grundvidenskab/Matematik og Datalogi, Tlf: 35332390
Henrik Laurberg Pedersen, henrikp@dina.kvl.dk, Institut for Grundvidenskab/Matematik og Datalogi, Tlf: 35332325
 
Studienævn
Studienævn NSN
 
Kursusbeskrivelsesomfang
forelæsninger34
teoretiske øvelser26
praktiske øvelser10
forberedelse90
eksamen4
projektarbejde42

206