300073 Veterinær kemi og biokemi

Detaljer
Institut for Grundvidenskab og Miljø   78 %
Institut for Basal Husdyr- og Veterinærvidenskab   22 %
English titleChemistry and Biochemistry for Veterinary Students
Tidligst mulig placeringBachelor 1. år
VarighedEn blok
 
Pointværdi7.5 (ECTS)
KursustypeBachelorkursus
 
EksamenSluteksamen

skriftlig prøve


Skriftlig auditorieeksamen

Alle hjælpemidler tilladt

Beskrivelse af eksamen: Eksamen består af to dele der skal bestås hver for sig. Del 1: 2 timers auditorieeksamen uden hjælpemidler. Spørgsmålene vil være indenfor biokemipensum (75%) og kemipensum (25%) Del 2: 2 timers auditorieeksamen med hjælpemidler Spørgsmålene vil udelukkende være indenfor kemipensum.

Vægtning: De tre dele skal bestås hver for sig.



bestået/ikke bestået, intern censur

Eksamensdatoer:
30. oktober 2009
 
Forudsætninger for indstilling til eksamenDet er en forudsætning for indstilling til eksamen at laboratorierapporterne er godkendt og at den studerende har mødt frem til 80% af øvelsesgangene.
 
Rammer for undervisningForelæsninger: 18 x 3 x 35 min. Teoretiske øvelser: 18 teoretiske øvelser x 2 timer. Laboratorieøvelser: 4 timer 1 eftermiddag om ugen.
 
BlokplaceringBlok 1
Ugestruktur: B, For at gennemføre labøvelserne har vi brug for 2 ekstra eftermiddage ud over den vi har
 
UndervisningssprogDansk
 
Kursusindhold
Dette kursus giver en introduktion til organisk kemi og biokemi således at de studerende er godt forberedt når de senere i studiet tager kurser med kemisk eller biokemisk indhold.
Generel og organisk kemi:
-Syrer, baser og buffere
-Funktionelle grupper (nomenklatur, fysiske egenskaber, og vigtigste reaktioner)
-Stereokemi
-Kulhydrater/polysakkarider,aminosyrer/peptider, proteiner, lipider og DNA/RNA (nomenklatur, fysiske egenskaber og reaktioner)
Biokemi:
-Cellens organeller, molekylære bestanddele og deres funktion
-Energi, katalyse og biosyntese
-Proteiners struktur-funktions forhold
-DNA replikation, reparation, og rekombination
 
Undervisningsform
Kursets pensum gennemgås i hovedtræk i forelæsningsform, men suppleres med relevante case stories og eksempler på opgaveløsning i plenum. Indlæring og anvendelse af stoffet støttes ved teoretisk øvelsesundervisning på mindre hold, især i form af opgaveløsning. Ved holdundervisningen tilstræbes et valg af eksempler, der især er relevante for veterinærer. Laboratorieundervisningen er obligatorisk og omfatter hjemmeforberedelse, gennemførelse af de praktiske øvelser og rapportskrivning.
 
Målbeskrivelse
Kursets hovedmålsætning er at give den studerende en grundlæggende viden om kemi og biokemi der har veterinærmedicinsk relevans. Målet forfølges ved at behandle emnerne struktur, nomenklatur, og reaktioner af de vigtigste funktionelle grupper samt makromolekyler fra en cellulær og fysiologisk synsvinkel.

Når kurset er færdigt forventes den studerende at kunne:
Viden:
- Navngive alkaner, alkener, alkoholer, ethere, aldehyder, ketoner, syrechlorider, anhydrider, estere, carboxylsyrer, amider, nitriler, thioler samt beskrive deres vigtigste kemiske egenskaber.
- Beskrive den kemiske opbygning og de vigtigste kemiske egenskaber af aminosyrer, peptider, proteiner, kulhydrater, lipider samt nukleinsyrer.
- Beskrive sammenhængen mellem struktur og funktion for proteiner, herunder antistoffer og enzymer, samt forstå hvordan proteiners funktion reguleres.
- Identificere simple organiske forbindelser der udviser stereoisomeri og navngive disse ved brug af cis-trans; E,Z; R,S; eller D,L-nomenklaturen.
- Beskrive simple stereokemiske begreber.
- Udvise overblik over simple syre-base ligevægte, herunder buffer-systemer.
- Beskrive væsentlige kemiske teknikker til oprensning og karakterisering af organiske forbindelser.
- Beskrive væsentligste cellulære organeller og deres hovedfunktioner
- Identificere aktiverede bærermolekyler og kende deres rolle i biosyntetiske reaktioner
- Beskrive opbygningen af eukaryote cellers kromosomer, herunder de variationer der finder sted i cellens livscyklus
- Beskrive den semikonservative DNA-replikation samt reparatoriske mekanismer
- Beskrive mekanismen bag homolog og non-homolog rekombination og de elementer, der forårsager non-homolog rekombination
- Beskrive transkriptionsmekanismen og post-transkriptionelle ændringer i eukaryoter
- Beskrive translationsprocessen og de post-translatoriske trin, der øver indflydelse på genproduktets levetid.

Færdigheder:
- Anvende kemisk/biokemisk viden til løsning af simple kemiske/biokemiske problemstillinger med grænseflade til relaterede fagområder.
- Arbejde i laboratorium med udvalgte eksperimentelle teknikker der anvendes i kemiske undersøgelser.
- Anvende energetiske betragtninger på biokemiske reaktioner
- Formidle viden om problemstillinger indenfor delområder af organisk kemi og biokemi.

Kompetencer:
- Samarbejde med andre studerende om gennemførsel og afrapportering af laboratorieforsøg.
- Udføre simple kemiske undersøgelser indenfor andre fagområder.
 
Litteraturhenvisninger
Paula Bruice: Essential Organic Chemistry & Bruce Alberts, Dennis Bray, Karen Hopkin, Alexander Johnson, Julian Lewis, Martin Raff, Keith Roberts, Peter Walter: Essential Cell Biology 2nd. Ed.
 
Kursusansvarlig
Paul Robert Hansen, prh@life.ku.dk, Institut for Grundvidenskab og Miljø/Bioorganisk kemi, Tlf: 35332573
Preben Dybdahl Thomsen, pdt@life.ku.dk, Institut for Basal Husdyr- og Veterinærvidenskab/Veterinær Fysiologi & Biokemi, Tlf: 35332545
 
Studienævn
Studienævn V
 
Kursusbeskrivelsesomfang
forelæsninger36
teoretiske øvelser36
praktiske øvelser24
forberedelse70
eksamen40

206