Responsible Department | Department of Agriculture and Ecology | ||||||||||||||||||
Earliest Possible Year | BSc. 2 year to MSc. 2 year | ||||||||||||||||||
Duration | One block | ||||||||||||||||||
Credits | 7.5 (ECTS) | ||||||||||||||||||
Level of Course | Joint BSc and MSc | ||||||||||||||||||
Examination | Final Examination written examination Written Exam in Lecturehall Some Aid allowed Description of Examination: Eksamen er en fire timers skriftlig eksamen. En del af eksamen (3 timer) er uden hjælpemidler og her testes de studerendes evne til at anvende den viden, der er opnået under kurset. Den anden del (1 time) af eksamen er en test af studerendes kompetencer i at bestemme planter. I anden del må bestemmelsesnøgle og dissektionsbestik bruges som hjælpemidler. Weight: 100%. Alle opgaver vægtes ens. 7-point scale, internal examiner Dates of Exam: 23 June 2011 | ||||||||||||||||||
Requirement for Attending Exam | Deltagelse i eller godkendelse af mindst 75% af ekskursioner og afleveringsopgaver. | ||||||||||||||||||
Organisation of Teaching | NB: Kurset er nedlagt fra blok 4 2011. Er lagt sammen med 250012 og kører nu som 250089 Botanik. | ||||||||||||||||||
Block Placement | Blok 4 Week Structure: C | ||||||||||||||||||
Language of Instruction | Danish | ||||||||||||||||||
Optional Prerequisites | 240011 Diversity of Animals and Plants eller tilsvarende. | ||||||||||||||||||
Restrictions | Ingen | ||||||||||||||||||
Course Content | |||||||||||||||||||
Danmark er hovedsageligt et kulturlandskab. Kulturplanter er ikke blot de gængse afgrøder, grøntsager og prydplanter, men omfatter også andre plantearter, som er et produkt af kulturlandskabet. Disse kan for eksempel være ukrudt og arter på græssede enge eller i læhegn. Kulturplanters Botanik giver et grundigt indblik i 40 vigtige plantefamilier, som omfatter vigtige kulturplanter. Planternes karakteristiske morfologi og systematiske placering er centralt i kurset. Et solidt artskendskab til danske kulturplanter og et redskab til at bestemme danske kulturplanter vil blive opbygget. Kulturplanters Botanik bygger ovenpå den viden, der er opnået i faget Dyrs og Planters Diversitet eller tilsvarende kursus. Kurset giver den nødvendige botaniske baggrundsviden for alle, der skal beskæftige sig med plantefag på Bachelor i Plantevidenskab, herunder også studerende som ønsker at blive hortonom på speciale-delen. Kurset er også for studerende på andre andre studieretninger, hvor et solidt kendskab til kulturplanters systematik, slægtskabsforhold og artsdiversitet er en vigtig forudsætning, fx. indenfor plantebioteknologi eller plantebiologi generelt. Formålet med kurset er at give et indgående kendskab til danske afgrøder, grøntsager og kulturplanters systematik, lægtskabsforhold og artsdiversitet. Under kursusforløbet opnår studerende: 1. Evne til at genkende de danske kulturplantefamilier og de tilhørende kulturplantearter herunder alle afgrøder og grøntsager. 2. En detaljeret viden om udvikling og slægtskabsforhold blandt vigtige danske kulturplantefamilier. 3. Et overblik over de vildtvoksende danske planter, der er af betydning i agerlandet og kulturlandskabet fx. ukrudt, læhegn og græsningsarealer. Danske kulturplantefamilier bliver gennemgået med særlig vægt på vigtige morfologiske kendetegn, bestøvningsbiologi og spredningsbiologi. Planteeksempler er arter, som er af betydning for landbrug, havebrug og planteproduktion eller er kendte fra det danske agerland; ligesom eksempler der er vigtige for plantebioteknologi også bliver gennemgået. Kendskab til afgrøder og andre kulturplanter indøves gennem opgaver, ekskursioner, bestemmelses-øvelser og teoretiske øvelser. Forelæsninger bibringer den studerende en detaljeret viden om slægtskabsforhold (fylogeni) og udvikling af kulturplanter indenfor vigtige danske kulturplantefamilier. De mest brugte principper og begreber i slægtskabsanalyser (fylogeni) gennemgåes i lyset af moderne metoder i plantesystematik (DNA-sekvensers variation og genetiske diveristets analyser). De studerende skal på egen hånd udforske slægtskabsforhold indenfor kulturplanter ved brug af en kombination af litteratur (fylogenier, kromosomtal, genetisk diversitets analyser), internet (DNA-sekvenser), KU-LIFEs haver og KU-LIFEs forsøgs- og undervisningsmarker. Ekskursioner og opgaver på KU-LIFEs forsøgsgårde giver de studerende overblik over de vigtigste ukrudtsarter, læhegns sammensætning af plantearter og de mest almindelige plantearter på græsningsarealer. Ved forelæsninger gennemgåes de vigtigste plantefamilier i agerlandet og kulturlandskabet. | |||||||||||||||||||
Teaching and learning Methods | |||||||||||||||||||
Pensum indlæres i et samspil mellem forelæsninger, praktiske og teoretiske øvelser, opgaver og ekskursioner til Højbakkegård og ud i naturen. Det forventes at den studerende aktivt bruger KU-LIFEs Virtuelle Flora på http://systbot.kvl.dk/ samt internettet som supplement til den øvrige undervisning. Vigtige plantehjemmesider vil fremgår af Campusnet. Pensum gennemgås i 15 dobbelt forelæsninger ved brug af PowerPoint-præsentationer, overheads, lysbilleder og forelæsningstavler. Under de praktiske øvelser (ialt 11 gange) i laboratoriet, KU-LIFEs haver og forsøgsgårde udforskes plantemorfologi, plantebestemmelse og familiekendskab vha. levende plantemateriale. De praktiske øvelser tager udgangspunkt i en øvelsesvejledning og studerende arbejder sammen i grupper på 2-3 personer. Ved teoretiske øvelser (ialt 8 gange) opøves evnen til at læse plantefylogenier (slægtskabs-forhold blandt plantearter) og forholde sig kritisk til disse. Endvidere bearbejdes det teoretiske indhold af forelæsninger selvstændigt af de studerende. På de 2-3 ekskursioner demonstreres eksempler på det danske kulturlandskab og de planter, der vokser her. Ekskursioner er en intergreret del af undervisningen og er en praktisk bearbejdning af de teoretiske forelæsninger. Der er fire opgaver, som skal afleveres og godkendes. I to opgaver læhegn og ukrudt analyseres plantesammensætning i et specifikt område. Som alternativ til disse to opgaver vil det fra 2009 være muligt at vælge grøntsager og frugtarter i stedet for. I en opgave om afgrøder/grøntsager udforskes de danske afgrøder eller andre kulturplanter, og endelig er der en opgave i fylogeni i en selvvalgt kulturplantegruppe. Opgaverne er en mulighed for at få afprøvet og udforsket sin viden og vil blive evalueret ved PowerPoint-fremlæggelse eller skriftlige afleveinger. Vi bruger Højbakkegård (KU-LIFEs forsøgs- og undervisningsgård) som udgangspunkt for praktiske øvelser og opgaver, fx. afgrøder og ukrudt på forsøgsmarkerne. | |||||||||||||||||||
Learning Outcome | |||||||||||||||||||
Efter kurset skal den studerende være i stand til at kunne: Viden Udvise overblik over plantefamilier med arter, der dyrkes i Danmark og vildtvoksende danske plantefamilier og deres slægter og arter. Udvise overblik over forskelle og ligheder mellem danske kulturplantefamilier. Beskrive ca. 40 danske kulturplante-familier. Beskrive begreber indenfor plantemorfologi. Referere regler for navngivning af planter. Forklare et større antal begreber indenfor konstruktion af slægtskabstræer (fylogenier). Identificere et stort antal kulturplanter. Identificere ukrudt i det danske agerland. A) Beskrive et læhegns funktion og indhold af planter ELLER B) beskrive danske frugttræer og bærbuske. Anvende identifikationsværktøj til danske planter. Færdigheder Analysere ca. 40 danske kulturplante-familier og indgående forklare deres morfologi, arter og systematik. Korrekt henføre alle planter fra pensum-familier (også arter man aldrig har set før) til den korrekte familie. Formidle viden om plantemorfologi og artsbestemmelse. Analysere sammenhænge mellem planters morfologi og klassifikation. Forklare regler for navngivning af planter. Vurdere sammenhængen mellem klassifikation og fylogenier (slægtskabstræer). Forklare og analysere afgrøder, grøntsager, kulturplanter og ukrudt. Korrekt identificere alle danske afgrøder, grøntsager, frugttræer og buske; og beskrive de morfologiske forskelle på disse. Korrekt bestemme alle danske plantearter fx. ved hjælp af Dansk Flora. Kompetencer Vurdere bestemmelsesnøgler til danske plantearter. Vurdere slægtskabsforhold imellem og indenfor kulturplantefamilier. Diskutere betydningen af korrekt artsbestemmelse af planter i forhold til anvendelse. Diskutere begreberne afgrøder, grøntsager og kulturplanter. Diskutere begrebet ukrudt. Diskutere betydning af læhegn og dets sammensætning. | |||||||||||||||||||
Course Literature | |||||||||||||||||||
Frederiksen S, Rasmussen F.N., Seberg O. 2006. Dansk Flora. Gyldendal. Jacobsen N. og Jensen, J. 2005. Systematisk Botanik. Biofolia. Lange, C.B.A. og Jacobsen, N. 2007. Biologisk Nomenklatur. Mossberg, B. og L. Stenberg. 2005. Den Nye Nordiske Flora. Gyldendal. Original artikler om kulturplantefamiliers slægtskabsforhold og udvikling (udleveres). Litteratur om de danske afgrøder, ukrudt og læhegn (udleveres). | |||||||||||||||||||
Course Coordinator | |||||||||||||||||||
Conny Bruun Asmussen Lange, con@life.ku.dk, Department of Agriculture and Ecology/Section of Botany, Phone: 353-32803 | |||||||||||||||||||
Study Board | |||||||||||||||||||
Study Committee NSN | |||||||||||||||||||
Work Load | |||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||