| Responsible Department | Department of Food Science
34 % Department of Agriculture and Ecology 33 % Department of Veterinary Disease Biology 33 % | ||||||||||||||||
| Earliest Possible Year | BSc. 2 year | ||||||||||||||||
| Duration | Two blocks | ||||||||||||||||
| Credits | 15 (ECTS) | ||||||||||||||||
| Level of Course | BSc | ||||||||||||||||
| Examination | Final Examination written examination and oral examination Some Aid allowed Description of Examination: Skriftlig auditorieeksamen: Afholdes efter første blok (9 uger): Multiple Choice uden hjælpemidler Portfolioeksamen: Afholdes efter anden blok (18 uger): Individuel mundtlig eksamen, som tager udgangspunkt i et af de gennemgåede emner. Alle emner, som er gennemgået i undervisningen kan inddrages i eksaminationen efter behov. Weight: Skriftlig auditorieeksamen: 25 % Mundtlig eksamen 75 % 7-point scale, external examiner | ||||||||||||||||
| Organisation of Teaching | Forelæsninger, case-studier og laboratorieøvelser. Fordelingen imellem forskellige undervisningstyper vil variere. | ||||||||||||||||
| Block Placement | Blok 1 Week Structure: B Blok 2 Week Structure: A Dele af de praktiske øvelser er udenfor blokstruktur, idet mikrobiologisk arbejde kan kræve at man poder kulturer og aflæser resultater oftere end en gang om ugen. | ||||||||||||||||
| Language of Instruction | Danish | ||||||||||||||||
| No Credit Points With | 240025 | ||||||||||||||||
| Optional Prerequisites | Biokemi | ||||||||||||||||
| Restrictions | Ingen | ||||||||||||||||
| Course Content | |||||||||||||||||
| I forbindelse med kurset vil de studerende få et generelt kendskab til prokaryote og eukaryote mikroorganismers cellestrukturer samt opnå en forståelse af principperne bag mikrobiel diversitet og taksonomisk inddeling af mikroorganismer. Endvidere vil kurset give et kendskab til basale cellulære processer såsom replikation, transkription, translation, regulering af genekspression og vigtige mikrobielle stofskifteprocesser. Desuden beskrives mikroorganismers vækst- og overlevelsesstrategier kurset giver en indledende beskrivelse af hvorledes vækst kan hæmmes med fysiske og kemiske metoder. Derudover vil antibiotiske stoffers virkningsmekanismer og faktorer, der fører til udvikling af resistens blive behandlet herunder en forståelse af mobile DNA elementer og de mekanismer der ligger til grund for spredningen af disse elementer blandt mikroorganismer. I forbindelse med fødevarer belyses epidemiologi og signifikans af fødevarebårne sygdomme med en grundig gennemgang af de vigtigste fødevarebårne humanpatogene bakterier, samt specifikke lovkrav. Derudover vil andre patogene agentia som parasitter, virus, protozoa, gær, skimmel og mykotoksiner blive omtalt. Udover sygdomsfremkaldende organismer vil mikrobiologisk kvalitetsforringelse og fordærv blive beskrevet, herunder konservering og mikrobiologi i forarbejdede fødevarer, ligesom værktøjer til styring af mikrobiologisk kvalitet, f.eks. HACCP, vil blive introduceret. Fermentering og brug af starterkulturer har stor betydning for både sikkerheden og kvaliteten af mange fødevarer, og da fermenterede fødevarer som f.eks. ost, øl og vin også har stor økonomisk betydning, vil særlige problemstillinger ved produktion af fermenterede produkter blive gennemgået. I de senere år har der været en stigende interesse for brugen af mikroorganismer til at forbedre menneskers sundhedstilstand, og brugen af disse såkaldte probiotiske kulturer vil også blive berørt. Ved øvelserne indøves: sterile arbejdsmetoder; påvisning af mikroorganismer ved mikroskopi og farvning; isolering, rendyrkning og overordnet klassifikation; undersøgelse af vækst samt kontrol af vækst ved hjælp af antibiotika og desinfektionsmidler; bestemmelse af mikrobiel aktivitet; påvisning af mutanter samt analyse af bakteriofagers vækstcyklus. Mikrobiologisk undersøgelse af levnedsmidler med henblik på prøveudtag fra fødevarer, isolering og identifikation af "typiske" bakterier, gær og skimmelsvampe, kimtalsvurderinger fra fødevarer og påvisning af udvalgte patogene bakterier. Derudover undersøges naturlige antimikrobielle stoffer, og interaktioner imellem forskellige typer af mikroorganismer, f.eks. i forbindelse med spontane fermenteringer. Ydermere introduceres såkaldt dyrkningsfrie analysemetoder, og brugen af bioinformatik. | |||||||||||||||||
| Teaching and learning Methods | |||||||||||||||||
| Undervisningen tilrettelægges således at hver uge omhandler et udvalgt emne, og hvert emne behandles i forelæsningsform, og når det skønnes at give en forøget indsigt, tillige i case-studier. Alle emner inkluderer praktisk laboratoriearbejde, og det udførte arbejde skal dokumenteres i en journal, således at de udarbejdede journaler kan danne grundlag for en mundtlig eksamination. Underviserne kan efter hvert emne opsummere hvilke kompetencer der forventes opnået, og gøre disse elektronisk tilgængelige så studerende ved selvstudium kan afgøre om de har tilegnet sig stoffet. Derudover tænkes IT integreret i undervisningen ved en introduktion til bioinformatik, der i praksis udføres som et samspil imellem laboratoriearbejde og holdundervisning ved PC. | |||||||||||||||||
| Learning Outcome | |||||||||||||||||
| De studerende skal opnå et basalt kendskab til mikroorganismer og tilknyttede mikrobiologiske teknikker (herunder molekylærbiologiske teknikker), med henblik på at undersøge og vurdere fødevarer ud fra mikrobiologiske kriterier. Overordnet skal de studerende opnå en forståelse for hvorfor mikroorganismer optræder i vores fødevarer, og hvordan deres tilstedeværelse kan styres. Kurset omhandler både negative aspekter som fordærv og patogene organismer, og positive aspekter som f.eks. fermentering Når kurset er færdigt forventes den studerende at kunne: Viden: -Beskrive taxonomiske metoder til opdeling af mikroorganismer -Beskrive mikroorganismers vækst og hvorledes væksten kontrolleres. -Beskrive forekomst og betydning af udvalgte patogene mikroorganismer. -Beskrive gavnlige effekter af mikroorganismer i fødevarer. -Have kendskab til HACCP som værktøj til styring af mikrobiologisk kvalitet. Færdigheder: -Kunne arbejde forsvarligt i et mikrobiologisk laboratorium. -Anvende IT, herunder basale bioinformatiske værktøjer. Kompetencer: -Vurdere hvorledes tilstedeværelsen af mikroorganismer vil påvirke en fødevareproduktion. -Vurdere hvordan forekomst eller vækst af en uønsket mikroorganisme kan kontrolleres. -Vurdere om tilsætning af mikroorganismer vil kunne løfte kvaliteten af en fødevare. | |||||||||||||||||
| Course Coordinator | |||||||||||||||||
| Henrik Siegumfeldt, hsi@life.ku.dk, Department of Food Science/Food Microbiology, Phone: 353-33286 | |||||||||||||||||
| Study Board | |||||||||||||||||
| Study Committee LSN | |||||||||||||||||
| Work Load | |||||||||||||||||
| |||||||||||||||||