| Ansvarligt institut | Institut for Veterinær Sygdomsbiologi
73 % Institut for Produktionsdyr og Heste 5 % Institut for Fødevarevidenskab 5 % | ||||||||||||
| English Title | Dif. Food Safety, module 2 | ||||||||||||
| Tidligst mulig placering | Kandidat 2. år | ||||||||||||
| Varighed | To blokke | ||||||||||||
| Pointværdi | 23 (ECTS) | ||||||||||||
| Kursustype | Kandidatkursus | ||||||||||||
| Eksamen | Sluteksamen mundtlig eksamen Portfolio eksamen Alle hjælpemidler tilladt Beskrivelse af eksamen: Mundtlig eksamination i projektrapport og pensum Vægtning: 100% 7-trinsskala, intern censur | ||||||||||||
| Rammer for Undervisning | Projektbaseret (gruppevis udarbejdelse af projektrapporter baseret på besøg i slagterier og forædlingsvirksomheder eller omfattende kædebetragtninger), forelæsninger, seminarer og øvelser | ||||||||||||
| Blokplacering | Blok 3 Ugestruktur: Udenfor ugestruktur Blok 4 Ugestruktur: Udenfor ugestruktur formiddag | ||||||||||||
| Undervisningssprog | Dansk | ||||||||||||
| Begrænset deltagerantal | 30. Forbeholdt veterinærstuderende. | ||||||||||||
| Kursusindhold | |||||||||||||
| De teoretiske og praktiske emner i kurset vil variere i omfang og vil udformes således, at aktuelle problemstillinger med relevans for faget vil kunne inddrages. Emnerne vil omfatte: - Zoonoser og deres betydning i de forskellige produktioner, herunder forhold som er afgørende for kimreservoir, transmission og kliniske manifestationer samt forekomst og udvikling af antibiotikaresistens. - Fødevarefordærvende bakterier og faktorer af betydning for kimreservoir, vækst og transmission. - Påvisning og eftersporing af patogener, herunder praktisk kendskab til traditionelle og molekylærbiologiske metoder til påvisning og typning af mikroorganismer samt kendskab til epidemiologiske analysemetoder og principper for eftersporing. - Toksiner, herunder metoder til vurdering af den kemiske fødevaresikkerhed hvor analytisk arbejde vil give indblik i mulighederne for at opspore kilder til forurening af foder og i stoffernes skæbne i fødevarekæden. - Slagteprocessen og industriel forarbejdning vil give de studerende teknologisk indsigt i animalske forarbejdningssystemer og de vigtigste enhedsoperationer samt distribution og salg. Der vil blive lagt særlig vægt på mikrobiologiske problemstillinger relateret til hygiejnisk indretning af produktionsanlæg og virksomheder, hygiejnisk design af udstyr og rengørings- og desinfektionsrutiner. - Kvalitetsstyring, herunder risikoanalyse, risikohåndtering og risikokommunikation samt udarbejdelsen af økonomisk rentable analyseprogrammer fra enkeltprøve-niveau til overordnede kvalitetssystemer til forebyggelse af fødevarebårne sygdomme i hele produktionskæden. Undervisningen vil tillige omfatte gældende regler og lovgivning indenfor kvalitetsstyringssystemer, miljøsystemer, akkrediterede laboratoriesystemer og regler for god produktionspraksis (GMP) samt auditeringsteknik. - Samspil mellem den animalske fødevareproduktion og miljøet hvorunder hygiejnemæssige og toksikologiske problemstillinger vedrørende det ydre miljø's påvirkninger og samspil med fødevarekæden vil blive belyst. - National og international lovgivning i forbindelse med de enkelte kursuselementer vil blive inddraget herunder nationale/internationale regler for fødevareproduktion og handel med fødevarer. - Offentlig kontrol vil blive belyst nationalt og internationalt. - Kommunikation og mediehåndtering vil dække aspekter omkring mediernes håndtering af fødevaresikkerhedsproblemer. | |||||||||||||
| Undervisningsform | |||||||||||||
| I kurset vil de studerende på baggrund af selvstændigt analysearbejde foretage fødevaresikkerhedsmæssige problemidentifikationer og på baggrund af opstillede løsningsmodeller foreslå mulige løsninger. Arbejdet vil tage udgangspunkt i en mikrobiologisk eller kemisk problemstilling og skal inddrage flere af de praktiske og teoretiske emner behandlet under differentieringsforløbet. I forbindelse med den praktiske del vil de studerende endvidere skulle vælge og implementere nye analysemetoder til løsning af konkrete problemstillinger. Undervisningsformerne omfatter projektbaseret undervisning samt forelæsninger, seminarer og øvelser. Arbejdet afsluttes med en projektrapport. | |||||||||||||
| Målbeskrivelse | |||||||||||||
| Kurset udgør den veterinære differentiering inden for veterinære aspekter af folkesundhed og bibringer slutkompetencer, der gør den studerende i stand til at arbejde inden for alle felter af mikrobiologisk og kemisk fødevaresikkerhed, velfærdsvurdering, smittebeskyttelse, smitstofovervågning og laboratoriediagnostik. Når kurset er afsluttet forventes den studerende at kunne: Viden: - Beskrive smitstoffer og kemiske forureningers transportmuligheder fra dyr til mennesker herunder via fødevareproduktion eller kæledyr og betydningen for menneskers sundhed. - Beskrive mekanismer zoonotiske smitstoffer gør brug af når de giver sygdom - Beskrive redskaber og metoder til problemidentifikation og problemløsning i relation til fødevaresikkerhed og smittebeskyttelse mod zoonotiske smitstoffer generelt herunder bioterror agens. - Beskrive principperne og metoderne i forbindelse med velfærdsvurdering i besætninger. - Beskrive principper for risikovurdering, håndtering og kommunikation. Færdigheder: -Anvende principper og metoder for problemidentifikationer og -udredning i forhold til zoonoser og fødevarebårne patogener. -Arbejde i laboratorium med eksperimentelle teknikker og metoder til udredninger af problemstillinger relateret til fødevaresikkerhed og folkesundhed. -Formidle viden om problemstillinger til fagfæller og ikke specialister inden for fødevaresikkerhed- og dyrevelfærd, skriftligt såvel som mundtligt - Gennemføre en udbrudseftersporing i den samlede produktionskæde. - Gennemføre en velfærdsvurdering. Kompetencer - Udøve erhvervsfunktioner med henblik på forebyggelse, kontrol og bekæmpelse af fødevaremæssige og folkesundhedsmæssige problemstillinger i relation til mikrobiologisk og kemisk fødevaresikkerhed. - Bedømme hvorvidt eksisterende og nye kontrolstrategier samt handlingsplaner er hensigtsmæssige til opfyldelsen af opstillede mål og gældende lovbestemmelser. - Samarbejde med laboranter og andre fagfæller om opsætning, udførelse og evaluering af laboratorieforsøg til belysning af fødevaresikkerhedsmæssige og folkesundhedsmæssige spørgsmål. | |||||||||||||
| Litteraturhenvisninger | |||||||||||||
| Doyle et al, Food microbiolog, 2.ed ASM 2001 øvelsesvejledninger, noter til forelæsningerne, ISO og HACCP standarder,udleverede artikler | |||||||||||||
| Kursusansvarlig | |||||||||||||
| Hanne Ingmer, hi@life.ku.dk, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi/Mikrobiologi, Tlf: 353-32773 | |||||||||||||
| Studienævn | |||||||||||||
| Studienævn V | |||||||||||||
| Kursusbeskrivelsesomfang | |||||||||||||
| |||||||||||||