Ansvarligt institut | Skov & Landskab | ||||||||||||
English Title | Urban Planning - Strategies | ||||||||||||
Tidligst mulig placering | Bachelor 2. år | ||||||||||||
Varighed | En blok | ||||||||||||
Pointværdi | 7.5 (ECTS) | ||||||||||||
Kursustype | Bachelorkursus Del af fagpakke | ||||||||||||
Eksamen | Sluteksamen mundtlig eksamen Alle hjælpemidler tilladt Beskrivelse af eksamen: Kursusopgaver medbringes. Eksamen tager udgangspunkt i de indleverede kursusopgaver og det gennemgåede stof fra forelæsninger og ekskursioner 7-trinsskala, ekstern censur | ||||||||||||
Forudsætninger for indstilling til eksamen | Besvarelse og aflevering af samtlige stillede opgaver. | ||||||||||||
Rammer for Undervisning | Forelæsninger, øvelser, ekskursioner og projektarbejde vekslende over tid. | ||||||||||||
Blokplacering | Blok 2 Ugestruktur: C | ||||||||||||
Undervisningssprog | Dansk | ||||||||||||
Anbefalede forudsætninger | Kurserne: Plan og Design, Naturgrundlaget 1+2, Videnskabsteori og Miljø- og planlovgivning (sideløbende med blok 2). Kurset gennemføres i samarbejde med kurset Byplan-projekt (310058) | ||||||||||||
Begrænset deltagerantal | På grund af den intensive tegnebordsvejledning begrænses deltagerantallet til max 45. Studerende med fagpakke Byplan er sikret adgang. | ||||||||||||
Kursusindhold | |||||||||||||
Dette kursus tilrettelægges i samarbejde med kurset Byplan-projekt (310058). Begge kurser handler om kommuneplanlægning, fra den overordnede kommuneplan og kommunale udviklingsstrategier til projekter, bebyggelses- og lokalplaner. De to kurser gennemføres i samarbejde med en dansk provinskommune med det formål at kombinere undervisning i teori og metode med studier i felten og udvikling af egne færdigheder i praksis. Under kurset skal de studerende analysere kommunale planproblemer på forskellige niveauer, bibringes en forståelse for de rammer, planlægningen virker under, og selv arbejde med løsning af planlægningsopgaver. Landskabsarkitektoniske kompetencer udvikles i arbejdet med byplanopgaver gennem et fokus på rumlig helhedsopfattelse og rumlige helhedsløsninger. Kurserne handler således om: hvorfor, hvordan og under hvilke vilkår, man planlægger - fra det strategiske niveau til formgivning af bebyggelser. Hovedvægten i kurset Byplan-strategi lægges på planer og projekter, som kommunerne anvender til at tackle nye udviklingstræk i omverdenen og til at realisere ideer og mål for kommunens udvikling. Vi ser på skiftende udviklingstræk i en dansk kommune, dens rolle og identitet og de mål og visioner den sætter i samarbejde med institutioner, virksomheder og borgere om kommunens udvikling. Forståelsen for planlægningsproblemer og planløsninger trænes, og rammer og værktøjer i den kommunale planlægning introduceres. Sideløbende gennemføres øvelser med analyser og egne løsningsforslag til rammer for detailplanlægning og projekter. | |||||||||||||
Undervisningsform | |||||||||||||
Undervisningen foregår som forelæsninger, øvelser på tegnesal, ekskursioner, diskussioner og tegnebords- og IT undervisning. Øvelser udføres på tegnesalen og tilknyttede it-faciliteter. Projektarbejdet knyttes til en eller flere geografiske lokaliteter. Forelæsninger og øvelser følges ikke nødvendigvis ad. Forelæsningerne kan både fremstå som oplæg til øvelser og desuden være en bredere orientering i faget, dvs. af mere almendannende karakter. Hovedparten af projektarbejdet gennemføres som gruppearbejde, idet der lægges vægt på diskussion og ideudvikling i grupperne. Vejledningen foregår som katalysator for denne proces. | |||||||||||||
Målbeskrivelse | |||||||||||||
Kurset er tilrettelagt således, at det retter sig mod praksis i såvel den offentlige som i den private sektor. Kurset bygger videre på kurset Plan og Design og afvikles i samspil med det umiddelbart forudgående kursus Byanalyse og det parallelt løbende kursus om Miljø- og Planlovgivningen. Kurset Byplan-projekt (310058) kan med fordel tages i forlængelse af Byplan-strategi. Når kurset er færdigt forventes den studerende at kunne: Viden: - redegøre for det danske planlægningssystems opbygning, principper og vigtigste virkemidler - redegøre for hovedelementerne i strategisk planlægning - redegøre for hovedtrækkene i den danske plantradition Færdigheder: - reflektere over planlæggerens rolle, opgaver og muligheder - reflektere over i hvilke situationer man anvender udviklingsstrategier, planer og projekter - foretage relevante analyser af en kommunes relationer til omverdenen og centrale planproblemstillinger Kompetencer: - beskrive en planlægningssituation, udpege dens centrale problemstillinger og fremkomme med løsningsforslag baseret på landskabsarkitektens faglighed. | |||||||||||||
Litteraturhenvisninger | |||||||||||||
Gårdmand, Arne (1993): Dansk Byplanlægning 1938-92 Kommunalt planmateriale Diverse vejledninger fra ministerier Udvalgte artikler og uddrag fra bøger, som bekendtgøres under kurset | |||||||||||||
Kursusansvarlig | |||||||||||||
Niels Boje Groth, nbg@life.ku.dk, Skov & Landskab/By- og landskabsstudier, Tlf: 353-31834 | |||||||||||||
Studienævn | |||||||||||||
Studienævn NSN | |||||||||||||
Kursusbeskrivelsesomfang | |||||||||||||
| |||||||||||||