| Ansvarligt institut | Institut for Veterinær Sygdomsbiologi | ||||||||||||||||||
| English Title | Foodborne disease outbreak investigations | ||||||||||||||||||
| Tidligst mulig placering | Master udd. (efteruddannelse) | ||||||||||||||||||
| Varighed | Udenfor blokstruktur | ||||||||||||||||||
| Pointværdi | 4 (ECTS) | ||||||||||||||||||
| Kursustype | Master udd. (efteruddannelse) | ||||||||||||||||||
| Eksamen | Sluteksamen mundtlig eksamen kun visse hjælpemidler Case study rapport Beskrivelse af eksamen: Ved eksamen gennemgås dele af case study rapporten. Der kan eksamineres i hele rapportarbejdet samt det øvrige pensum. 7-trinsskala, ekstern censur | ||||||||||||||||||
| Rammer for Undervisning | Kurset afvikles næste gang 9. januar-29. februar 2012, med tilmeldingsfrist 15. december 2011 - følg med på uddannelsens hjemmeside: www.life.ku.dk/mfks. Kurset består af forelæsninger samt teoretiske og praktiske øvelser. | ||||||||||||||||||
| Blokplacering | Udenfor blokstruktur Ugestruktur: A | ||||||||||||||||||
| Undervisningssprog | Dansk | ||||||||||||||||||
| Kursusindhold | |||||||||||||||||||
| Næsten dagligt hører vi om udbrud med fødevarebårne patogener i medierne fx Salmonella i svinekød, norovirus i frosne hindbær og VTEC i spegepølser og agurker. At finde den specifikke kilde til et udbrud er dog ofte et kompliceret stykke detektivarbejde, der kræver et godt samarbejde mellem myndigheder, forskere og erhverv; herunder mellem humane og veterinære epidemiologer og mikrobiologer. Udover at stoppe udbruddet så yderligere sygdomstilfælde undgås, bibringer en succesfuld opklaring af et udbrud desuden ofte ny viden om smittekilder eller smitteveje, der kan bruges til fremtidig forebyggelse og kontrol. I dette kursus vil vi gennemgå de mikrobiologiske og epidemiologiske metoder som vi anvender i eftersporingsarbejdet. Alle metoder er internationalt anerkendte værktøjer, men metoderne og ikke mindst resultaterne kan ofte være svære at fortolke i det rette perspektiv. Formålet med kurset er derfor også at give forståelse for metodernes styrker og svagheder. Kurset vil tage de studerende gennem alle trinene i opklaringsarbejdet og det hele vil blive krydret med eksempler og case studier fra det virkelige liv. En succesfuld udbrudseftersporing forudsætter ofte, at man kombinerer resultaterne fra mikrobiologiske og epidemiologiske metoder. Mikrobiologiske metoder anvendes til entydigt at identificere bakterier og adskille dem på underarts niveau (fx kende forskel på to forskellige stammer af Salmonella Typhimurium). Vi vil på kurset give en grundig introduktion til de mikrobielle og molekylære principper, som danner grundlag for moderne molekylære metoder til identifikation og type-inddeling af mikroorganismer. Eksempler på metoder der vil blive gennemgået er sero- og fagtypning, DNA-basserede metoder (PCR, MVLA, PFGE) samt biokemiske tests. Resultaterne kan anvendes dels til at få en mistanke om en mulig kilde (hvis det fx er en bestemt Salmonella type, som man tidligere har set i en specifik fødevare eller animalsk reservoir), og dels til at af- eller bekræfte en sammenhæng mellem fund af et patogen i hhv. syge mennesker og mistænkte fødevarer. Epidemiologiske metoder inkluderer bl.a. interviewundersøgelser (fx case-kontrol og kohorte undersøgelser), som har til formål at udpege mulige smittekilder ved at spørge patienter og raske personer om deres indtag af forskellige fødevarer i en given periode og derefter foretage en statistisk sammenligning af deres svar. Sådanne undersøgelser kan danne baggrund for udtagning af prøver til mikrobiologiske undersøgelser. Epidemiologi handler også om at beskrive udbruddets forløb og definere omfang såvel geografisk som tidsmæssigt, samt karakterisere patienterne, herunder alder og køn mm. Sådanne informationer danner bl.a. grundlag at generere hypoteser omkring smittekilden. En mindre del af kurset vil gennemgå anvendelsen af metoder til påvisning af smittekilder, kortlægning af smitteveje og disses relative betydning for humane infektioner, som ikke er en del at et udbrud dvs. såkaldte sporadiske tilfælde. | |||||||||||||||||||
| Undervisningsform | |||||||||||||||||||
| Der er 4 undervisningsdage (en samling) på Fødevareinstituttet DTU. Undervisningen består af forelæsninger og praktiske øvelser, som bl.a. vil danne grundlag for den case study rapport, som de studerende skal arbejde med parallelt med undervisningsforløbet. Der lægges op til, at projektrapporten udarbejdes af en gruppe på 2-3 studerende, evt. individuelt. Case studiet skal godkendes af kursuskoordinatoren og danner baggrund for den mundtlige eksamen. | |||||||||||||||||||
| Målbeskrivelse | |||||||||||||||||||
| Formålet er at give de studerende kompetencer indenfor i eftersporing af fødevarebårne sygdomsudbrud. Kurset leverer en palet af standardiserede metoder og koncepter for identificering, efterforskning og tilbagesporing af udbrud, samt diskussioner af og eksempler på efterfølgende risikohåndtering for at stoppe udbruddet og forebygge lignende situationer i fremtiden. Viden Kandidater vil efter dette modul: . Nævne moderne påvisnings- og typningsmetoder og kort beskrive principperne bag. . Redegøre for hvordan moderne påvisnings- og typningsmetoder anvendes i laboratorie-baseret overvågning af humane infektioner . Have kendskab til principper for overvågning og kontrol af fødevarebårne patogener i husdyr og fødevarer . Vide hvordan overvågningsdata anvendes i udbrudseftersporinger . Kunne redegøre for epidemiologiske og mikrobiologiske metoder til identificering, analyse og eftersporing af fødevarebårne sygdomsudbrud, herunder få kendskab til brugen af Epi Info (free ware) . Have forståelse for de operationelle trin i en udbrudsundersøgelse . Få overblik over mikrobiologiske og epidemiologiske metoder til identificering af smittekilder for humane infektioner, der ikke er del af et udbrud (dvs. sporadiske tilfælde) | |||||||||||||||||||
| Litteraturhenvisninger | |||||||||||||||||||
| Liste over udvalgt relevant litteratur, herunder pensumstof, vil være tilgængelig via Campusnet. Dette indbefatter artikler, kompendier, PowerPoint-præsentationer og lign. De studerende vil desuden få en kopi af softwaret Epi Info (http://wwwn.cdc.gov/epiinfo/), der anvendes til de analytiske epidemiologiske øvelser. | |||||||||||||||||||
| Kursusansvarlig | |||||||||||||||||||
| Dorte Frees, df@life.ku.dk, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi/Mikrobiologi, Tlf: 353-32719 | |||||||||||||||||||
| Deltagerbetaling | |||||||||||||||||||
| Pris: 7.500 kr. | |||||||||||||||||||
| Studienævn | |||||||||||||||||||
| Studienævn LSN | |||||||||||||||||||
| Kursusbeskrivelsesomfang | |||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||