240015 Faunaens vilkår i kulturlandskabet

Detaljer
Ansvarligt institutInstitut for Jordbrug og Økologi

English TitleFauna in Managed Landscapes
Tidligst mulig placeringBachelor 2. år til Kandidat 1.år
VarighedEn blok
 
Pointværdi7.5 (ECTS)
 
KursustypeFælleskursus
 
EksamenSluteksamen

skriftlig prøve

Portfolio eksamen


Skriftlig auditorieeksamen

Alle hjælpemidler tilladt

Beskrivelse af eksamen: Bedømmelse af projekt og 3 timers skriftlig auditorie-eksamen.

Vægtning: Projekt 33%, skriftlig eksamen 67%



7-trinsskala, intern censur
 
Forudsætninger for indstilling til eksamenAflevering og godkendelse af projekt samt 75% af portefolieopgaver.
 
Rammer for UndervisningSAMKØRES PÅ RELEVANTE OMRÅDER MED 310030 VILDTBIOLOGI OG FORVALTNING. Forelæsninger, teoretiske og praktiske øvelser, opgaveløsning, ekskursioner og et projektforløb. Ekskursioner afholdes fælles med kurset Dansk feltflora og vegetation
 
BlokplaceringBlok 4
Ugestruktur: A
 
UndervisningssprogDansk
 
Anbefalede forudsætningerNaturressourcer og Økologi, Dyrs og Planters Diversitet eller tilsvarende Dyrs og Planters Diversitet
 
Kursusindhold
Kurset behandler dyrepopulationers ressourcekrav og ressourcetilgængelighed i forskellige landskabstyper med vægt på sammenhængen mellem fauna og vegetationsstruktur, kulturpåvirkning og landskabsanvendelse. Der fokuseres på populationsændringer og bestandsdynamik i relation til forholdet mellem faunaens habitatkrav og habitatkvaliteten, og der arbejdes både teoretisk og praktisk med biodiversitet, årsager til diversitetsændringer og metoder til registrering og overvågning af habitattilstand samt disses anvendelse i naturforvaltningen. Landskabsanvendelsens påvirkning af faunaen behandles med fokus på faunaens påvirkelighed af jordbrugets driftsformer, herunder hjælpestofanvendelse, bedrifts- og markstruktur, og andre dyrkningseffekter. Til belysning heraf vil kurset give en oversigt over abiotiske, herunder især klimatiske, forholds indflydelse på dyrs udvikling, formering og overlevelse, og der vil blive lagt vægt på dyrepopulationers fødebehov og præference i relation til fødemængde og -kvalitet. Samspil mellem dyr og planter behandles med udgangspunkt i plantesamfund, vegetationsstruktur og dyrkningsformer, hvor der lægges vægt på værtplantelokalisering, værtplantekvalitet, planteforsvar og tilpasning. Samspil indenfor og mellem dyrearter vil især fokusere på social struktur, territorialitet, adfærdsregulering og konkurrence. Effekter af indvandring og introduktion af dyrearter, bl.a. i sammenhæng med naturgenopretning, samspil behandles i udvalgte cases. Fragmentering af dyrepopulationer som følge af landskabsændringer og landskabsanvendelse vil være et centralt emne i kurset, og metapopulationer, patchdynamik og habitatfragmentering behandles i relation til populationers sårbarhed og spredningsevne. I løbet af kurset vil de studerende gennem praktiske øvelser og ekskursioner samt via udvalgte cases og artikelsamlinger tilegne sig kendskab til en række vilde dyrearter og dyresamfund knyttet til de vigtigste kultur- og halvkulturlandskabstyper, herunder græsningsarealer, enge, hegn og andre småbiotoper, i successionslandskaber som moser og heder, samt i forskellige typer af skov.
 
Undervisningsform
Undervisningen foregår som en vekslen mellem forelæsninger, praktiske og teoretiske øvelser, opgaver og ekskursioner. Der udarbejdes tillige et mindre projekt. I forelæsninger formidles teoretisk stof, der viderebehandles i kursets praktiske og teoretiske øvelser. Kursets praktiske øvelser omfatter demonstration af fugle og pattedyr og bestemmelse af hvirvelløse dyr samt kvalitative og kvantitative analyser af materiale indsamlet på ekskursioner. De praktiske øvelser vil alle foregå som gruppearbejde. De studerende prøves i et vist artskendskab, som de kan tilegne sig dels ved de praktiske øvelser, dels ved selvstudier. Ved kursets teoretiske øvelser diskuteres udleverede artikler, og der arbejdes med udvalgte cases. Endvidere bearbejdes det teoretiske indhold af forelæsninger selvstændigt af de studerende ved de teoretiske øvelser. På ekskursioner demonstreres eksempler på karakteristiske danske landskabstyper og de dyresamfund, der er tilknyttet disse. Ekskursionerne vil til dels blive afholdt fælles med kurset Dansk feltflora og vegetation, hvorved opnås en synergieffekt mellem de to kurser og en helhedsforståelse af vegetationens understøttelse af faunaen. Ekskursionerne bruges endvidere til at belyse teoretiske emner gennemgået ved forelæsninger og teoretiske øvelser. Der udarbejdes ekskursionsrapporter og løses praktiske opgaver, der skal afleveres til godkendelse. Endelig udarbejdes et projekt, baseret på et praktisk-analytisk arbejde, hvor de studerende bearbejder en valgt, specifik problemstilling på en udvalgt lokalitet.
 
Målbeskrivelse
Kursets overordnede formål er at tilvejebringe biologisk-økologisk forståelse af naturgivne og menneskeskabte betingelser for dyrepopulationer i kulturpåvirkede og produktionsorienterede økosystemer samt kendskab til og viden om et udsnit repræsentativt udsnit af dansk landfauna.
Efter kurset forventes den studerende at kunne:
Viden:
- Beskrive fragmentering og dens effekter og definere metapopulationer.
- Nævne et udvalg af den danske landfaunas arter og beskrive deres biologiske og økologiske egenskaber og krav.
- Nævne vigtige danske dyresamfund i kultur- og halvkulturlandskabet.
Færdigheder:
- Analysere og sammenligne givne områdes muligheder for dyreliv.
- Analysere faunaforhold ud fra forelagte data og vurdere resultaterne i relation til naturovervågning.
- Kommunikere analyseresultater vedrørende faunaens status i kultur- og halvkulturlandskabet.
Kompetencer:
- Bedømme og diskutere landskabsanvendelsens indflydelse på naturindholdet med fokus på faunaen.
- Diskutere biodiversitet og naturbeskyttelse under samarbejdning af og stillingtagen til økologiske, kulturelle og værdimæssige forhold.

 
Litteraturhenvisninger
Lærebog: Under udvælgelse. Meddeles ved kursusstart Kompendium bestående af artikelsamling,uddrag af andre lærebøger, noter mm.
 
Kursusansvarlig
Peter Esbjerg, pe@life.ku.dk, Institut for Jordbrug og Økologi/Faggruppe Zoologi, Tlf: 353-32686
Susanne Harding, suha@life.ku.dk, Institut for Jordbrug og Økologi/Faggruppe Zoologi, Tlf: 353-32675
 
Studienævn
Studienævn NSN
 
Kursusbeskrivelsesomfang
forelæsninger28
teoretiske øvelser24
praktiske øvelser28
ekskursioner28
projektarbejde48
forberedelse47
eksamen3

206