240055 Introduktion til bioteknologi

Detaljer
Ansvarligt institutInstitut for Plantebiologi og Bioteknologi   67 %
Fødevareøkonomisk Institut   33 %

English TitleIntroduction to Biotechnology
Tidligst mulig placeringBachelor 1. år
VarighedEn blok
 
Pointværdi7.5 (ECTS)
 
KursustypeBachelorkursus
 
EksamenSluteksamen

skriftlig og mundtlig eksamen


Alle hjælpemidler tilladt

Beskrivelse af eksamen: Individuel fremlæggelse og forsvar af egen gruppes projektrapport og eksamination i pensum med relation til projektet.

Vægtning: Rapport, forsvar og eksamination 100%



bestået/ikke bestået, ingen censur
 
Forudsætninger for indstilling til eksamenGodkendt midtvejsseminar og godkendt formalia på projektrapporten
 
Rammer for UndervisningForelæsninger, 3 per uge Ekskursioner, i alt 4 Projektarbejde incl. MOP
 
BlokplaceringBlok 1
Ugestruktur: A
 
UndervisningssprogDansk
 
Begrænset deltagerantalIngen
 
Kursusindhold
En række forelæsninger belyser bioteknologiens rolle i relation til forskellige biologiske systemer. Herudover vil de studerende, gennem forelæsninger og øvelser, få en introduktion til den bioteknologiske terminologi, samt et indblik i en række bioteknologiske firmaers forskning og produktudvikling og herved et indledende kendskab til organismers biologiske diversitet.

De studerende gennemfører et problemorienteret projektarbejde i grupper ud fra en selvvalgt samfundsrelateret bioteknologisk problemstilling, som kan vælges på baggrund af fagmiljøernes idéoplæg. Rammer, krav og kriterier klargøres, det vil bl.a. sige oplæg om projektarbejdets form og organisering og om problemorientering. Der gives yderligere oplæg om problemanalyse, problemformulering og handlingsplan og om aspekter ved samarbejde i mindre grupper, bl.a. samarbejdsaftaler i gruppen og med vejledere. Vejledning af projektgrupperne vil finde sted løbende. Indholdet i vejledningen styres af den valgte problemstilling og af behovet for vejledning hvad angår faglige, metodemæssige og samarbejdsmæssige spørgsmål. På baggrund af de enkelte gruppers projektforslag hjælpes de i gang med søgningen af litteratur til projektet. de får også en generel introduktion til biblioteket samt til litteratur- og kildehåndtering generelt og formelt.
Hver arbejdsgruppe præsenterer resultatet af deres projekt, og opponerer på et andet projekt.


 
Undervisningsform
Undervisningen består af en række forelæsninger som suppleres med ekskursioner til bioteknologiske virksomheder. Hovedparten af undervisningsaktiviteten indenfor metode og projektarbejde består i selvstændigt projektarbejde styret af de studerende, understøttet af vejledning fra henholdsvis en metodevejleder og en faglig vejleder.
 
Målbeskrivelse
Gennem projektorienteret undervisning giver kurset et grundlæggende kendskab til hvorledes bioteknologien kan udnytte organismernes naturlige processer til fremstilling af nyttige produkter.

Når kurset er færdigt forventes den studerende at kunne:

Viden:
- Reflektere over de levende organismers diversitet.
- Beskrive og forstå den erhvervs - og forskningsmæssige udnyttelse af organismer i bioteknologien
- forstå og udvise overblik over de videnskabelige kriterier der er i forbindelse med kommunikation og rapportudarbejdelse, hvad angår klarhed, præcision, og sprog.

Færdigheder:
- identificere, analysere, formulere, afgrænse og bearbejde en bioteknologisk problemstilling på et videnskabeligt niveau.
- formidle skriftligt, således at normerne for videnskabelig formidling i rapportform opfyldes.
- håndtere information der er relevant for et projekt og forholde sig kritisk til denne.
- arbejde konkret problemorienteret og projektorganiseret i en gruppe, samt formidle resultatet både mundtligt og skriftligt ift. de krav der er til naturvidenskabelig formidling

Kompetencer:
- planlægge, styre og evaluere arbejdsprocessen og bruge relevante arbejdsredskaber i projektets forskellige faser.
- samarbejde effektivt i grupper og udvise forståelse for gruppedynamiske aspekter i et samarbejde.
- opponere og give konstruktiv kritik til medstuderende
 
Litteraturhenvisninger
Dahl,A., Dich,T., Hansen,T. og Olsen, V. Styrk Projektarbejdet. Biofolia 2005.

Renneberg, Reinhard. Biotechnology for Beginners. Academic Press 2008

 
Kursusansvarlig
Bjarke Veierskov, bv@life.ku.dk, Institut for Plantebiologi og Bioteknologi/Sektion for Transportbiologi, Tlf: 353-32616
Poul Erik Jensen, peje@life.ku.dk, Institut for Plantebiologi og Bioteknologi/Sektion for Molekylær Plantebiologi, Tlf: 353-33340
Vagn Olsen, vo@life.ku.dk, Fødevareøkonomisk Institut/Faggruppe for Forbrug, Sundhed og Etik, Tlf: 353-32167
 
Studienævn
Studienævn NSN
 
Kursusbeskrivelsesomfang
forelæsninger25
ekskursioner20
projektarbejde122
vejledning37
eksamen2

206