300062 Basal farmakologi, toksikologi og farmaci

Detaljer
Ansvarligt institutInstitut for Veterinær Sygdomsbiologi

English TitleBasic pharmacology, toxicology and pharmacy
Tidligst mulig placeringBachelor 2. år
VarighedEn blok
 
Pointværdi7.5 (ECTS)
 
KursustypeBachelorkursus
 
EksamenSluteksamen

skriftlig prøve


Skriftlig auditorieeksamen

Alle hjælpemidler tilladt

Beskrivelse af eksamen: 4 timers skriftlig prøve. Blanding af essay spørgsmål (60%) og korte ja/nej-spørgsmål (40%)

Vægtning: Teoretisk del 100%



7-trinsskala, ekstern censur

Eksamensdatoer:
27. januar 2012
 
Rammer for UndervisningTeoretisk kursus baseret på forelæsninger og casestudier. Udbydes første gang 2010/2011
 
BlokplaceringBlok 2
Ugestruktur: B, ikke endeligt
 
UndervisningssprogDansk
 
Begrænset deltagerantalforbeholdt veterinær studerende
 
Kursusindhold
Kurset gennemgår den basale farmakokinetik, dvs. absorption, fordeling, metabolisme og ekskretion, compartment modeller, beregning af dosisregimer, samt basal farmakodynamik inkl. dosis/virkningsrelationer og receptordynamik. Dernæst beskrives de vigtigste grupper af toksiske forbindelser af relevans for fødevarer, foderstoffer og veterinære forgiftninger, disses oprindelse og forekomst samt deres toksiske effekter og mekanismerne bag. Der gives en introduktion til toksikologiske testmetoder og til baggrunden for beregning af acceptabel daglig indtagelse (ADI), og maksimale grænseværdier (MRL) for kemiske forbindelser i levnedsmidler. De hyppigste årsager til forgiftning af husdyr og familiedyr, herunder diagnostik og behandling omtales. Endvidere erhverves kendskab til anvendelsen af jordbrugskemikalier, herunder pesticider, samt til mulige kliniske, levnedsmiddelhygiejniske og øko-toksikologiske konsekvenser af denne anvendelse. De studerende stifter bekendtskab med principperne for opstilling af relevante risikoanalyser, samt de vigtigste love og bekendtgørelser. Der gives en introduktion til kemiske desinfektionsmidler. I farmaci gennemgås formulering af lægemidler, herunder kvalitet, holdbarhed og øvrige karakteristika. Hertil kommer bestemmelser for rekvirering og distribution af veterinære lægemidler. Receptskrivning indøves med eksempler fra klinikken.
 
Undervisningsform
Blanding af forelæsninger, teoretiske øvelser og cases. Blandingen af undervisningsformer giver erfaringsmæssigt den bedste opøvelse af de relevante kompetencer for de studerende. Typisk starter dagen med en forelæsning, som følges op af teoretiske opgaver i direkte tilknytning til det forelæste pensum. Der afsluttes med gennemgang i plenum. Større emner afsluttes typisk med en teoretisk case, hvor de studerende kan få sat tingene i et lidt større perspektiv.
 
Målbeskrivelse
Når kurset er færdigt forventes den studerende at kunne:

Viden
- Beskrive basale farmakologiske principper og problemstillinger
- Kunne beskrive toksikologiske mekanismer og testmetoder
- Redegøre for hovedgrupper af kemiske desinfektionsmidler samt deres virkningsspektrum
- Sammenfatte regler omkring tilbageholdelsestider

Færdigheder
- Anvende korrekt farmakologisk, toksikologisk og farmaceutisk terminologi
- Håndtere receptskrivning og regler omkring udlevering af medicin
- Forklare farmakologiske principper og problemstillinger bag valget af lægemiddel
- Vælge og anvende relevante farmakokinetiske modeller og formler
- Kunne identificere forgiftninger hos husdyr
- Anvende toksikologiske guidelines for løsning af aktuelle problemstilling
- Kunne beskrive diagnostiske principper og rationalet bag behandling af forgiftningstilfælde
- Vurdere baggrunden for valg af desinfektionsmiddel i konkrete situationer, hvor sygdomsfremkaldende mikroorganismer skal bekæmpes ved kemisk desinfektion

Kompetencer
- Diskutere grundlæggende farmakologiske og toksikologiske problemstillinger
- Anvende farmakologiske principper, begreber og metoder til at etablere sammenhængen mellem dosis og koncentration
 
Litteraturhenvisninger
. H. Richard Adams, Veterinary Pharmacology & Therapeutics, 9th ed. (anvendes også til klinisk farmakologi i kurset Veterinær paraklinik 1), udvalgte kapitler
. Duffus & Worth, Fundamental toxicology, udvalgte kapitler
. Udleveret materiale
 
Kursusansvarlig
Lisbeth Høier Olsen, liho@life.ku.dk, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, Tlf: 353-33175
 
Studienævn
Studienævn V
 
Kursusbeskrivelsesomfang
forelæsninger30
teoretiske øvelser64
forberedelse108
eksamen4

206