LNAB10039 Plan og design

Detaljer
Ansvarligt institutSkov & Landskab

English TitlePlanning and Design
Tidligst mulig placeringBachelor 1. år
VarighedFire blokke
 
Pointværdi30 (ECTS)
 
KursustypeBachelorkursus
 
EksamenSluteksamen

skriftlig prøve

Portfolio eksamen


Alle hjælpemidler tilladt

Beskrivelse af eksamen: Bedømmelse af det samlede materiale fremstillet i kurset. Ved gruppearbejde skal de studerende udspecificere, hvem der har lavet hvad.

Vægtning: 100% projekt arbejde



7-trinsskala, ekstern censur
 
Forudsætninger for indstilling til eksamenAflevering af det samlede materiale fremstillet i kurset.
 
Rammer for UndervisningForelæsninger, øvelser, ekskursioner og projektarbejde i vekslende mængdeforhold mellem uger.
 
BlokplaceringBlok 1
Ugestruktur: A

Blok 2
Ugestruktur: B

Blok 3
Ugestruktur: A

Blok 4
Ugestruktur: A
 
UndervisningssprogDansk
 
Begrænset deltagerantalIngen
 
Kursusindhold
Kurset består af elementer, hvor viden, forståelse og færdigheder støtter hinanden.

Sted og rum
Udviklingsforløb, aktuelle problemstillinger, plan- og projektløsninger i moderne byplanlægning og landskabsarkitektur fra 1930 til i dag undersøges med udgangspunkt i et konkret udvalgt område i Storkøbenhavn. Med temaer som bosætning, dagligliv, trafik, service og erhvervsliv belyses centrale elementer som i planlægning og forvaltning af det konkrete område skal anskues i sammenhæng, og tråde trækkes til generelle udviklingstræk og eksempler fra andre områder, nationalt og internationalt. Med en kombination af besigtigelser, skitsering og optegnelser, forelæsninger og præsentation af egne analyser tilstræbes det at arbejde med fagenes særegne sammenvævning af teknisk/kunstneriske og faktuelle/teoretiske aspekter.

Landskabsarkitekturens Historie
Gennem forelæsninger og ekskursioner gives et historisk overblik med hovedvægt på landskabsarkitekturens udvikling og med paralleller i arkitekturens og byplanlægningens historie. Stilhistorisk orienteres om renæssancen, barokken, klassicismen, romantikken og modernismen.Produktet i dette kursuselement er et gruppeprojekt i form af en videnskabelig tekst, der beskriver og analyserer sprog og betydning af et værk, sat ind i en kulturel kontekst indenfor forelæsningsrækkens rammefelt.


Tegning, præsentation og informationsteknologi
Der instrueres og trænes i analytisk hånd- og digitaltegning og brug af fysiske modeller til brug igennem skitsering og præsentation af forslag. Informations teknologi anvendes som et centralt værktøj igennem kursus i form af information og billedbehandling, skitsering og præsentation. Det sker ved introduktioner og brug af programmer som GIS, CAD, Photoshop og Powerpoint.

Skitseopgaver
Opgaverne, der er konkrete og virkelighedsnære planlægnings- og designprojekter med enkle forudsætninger, består af korte og længere forløb. Mulige emner for skitseopgaverne kan være parker, haver, bebyggelsesplaner og byomdannelse.

De stillede opgaver har forskellig lokalitet og emne. En opgave består i at registrere og analysere sted og behov, og på dette grundlag udvikle en syntese dvs. et forslag. Projektarbejdet støttes af ekskursioner og ad hoc forelæsninger. Forslaget præsenteres grafisk, skriftligt og mundtligt.
 
Undervisningsform
Undervisningen foregår som forelæsninger, øvelser på tegnesal, ekskursioner, registrering i marken, opgaveskrivning, selvstændigt arbejde ved tegnebordet, vejledning, fremlæggelser og diskussioner. Øvelser udføres på tegnesalen og i CAD-rummet. Ved øvelserne i tegning har undervisningen karakter af instruktion. Ved skitseopgaverne er det pædagogiske princip "learning by doing", og lærerens funktion er dermed først og fremmest at være opgavestiller, rådgiver og diskussionspartner. Ud fra de givne forudsætninger skal deltagerne udvikle projektet, få ideer og udvikle dem fra tanker til en reel plan for udformning af stedet. Planen skal formidles så aktørerne, både beslutningstagerne og brugerne af området, kan tage stilling til forslaget.
 
Målbeskrivelse
Kurset er placeret i første studieår og fungerer derfor som introduktion til landskabsarkitektens og byplanlæggerens arbejdsområder m.h.t. udformning, etablering og forvaltning af byer og deres friarealer.

Kurset skal øge bevidstheden om studiets hensigt, motivere til bacheloruddannelsens øvrige fag og understøtte den studerendes tillid til studievalget.
Målet er at give indsigt i landskabsarkitektur og byplanlægning med fokus på problemstillinger, som disse fagdiscipliner arbejder med.

Viden

basale kundskaber om arkitekturens, landskabsarkitekturens og byplanlægningens historie og aktuelle problemstillinger


Færdigheder

beskrive og analysere udvalgte bydele og deres planer og landskabsarkitektoniske anlæg, herunder benytte tegninger, kort, planer og litteratur til klarlæggelse af bydeles og anlægs udformning, funktion og historie.

udarbejde og præsentere skitseforslag

en begyndende øvelse i at problemformulere, registrere, analysere og skitsere.

repræsentation af analyser og forslag ved at tegne i hånden og digitalt, samt i at bygge terrænmodeller


Kompetencer

at arbejde kreativt med konkrete problemer

arbejde selvstændigt og arbejde effektivt sammen i en gruppe om et fælles projekt
 
Litteraturhenvisninger
Arne Gaardmand: "Dansk byplanlægning 1938-1992", Arkitektens forlag 1993.
Poul Bæk Pedersen: Arkitektur og plan i den danske velfærdsby 1950 - 1990. Arkitektskolens forlag, 2005.
Kunstakademiets Arkitektskole (1978): Anvendt Perspektiv.
Lund, Hakon (2000): Danmarks Havekunst I, Arkitektens Forlag, København.
Salto Stephensen, Lulu: Danmarks Havekunst II.
Stahlschmidt, P.(2001): Metoder til landskabsanalyse. Forlaget Grønt Miljø.
Sullivan, C. (1997): Drawing the Landscape. 2nd Edition. John Wiley & Sons, New York.
WWW.NOVALAND.KVL.DK
Supp. litt
Andersson. Sven-Ingvar Principper for bevaring af gamle haver. Fortidsvern 1/1986
Brandt, G.N. Havekunstens Historie. I: Nordisk Illustreret Havebrugsleksikon. Kbh., 1946
Brandt. G.N. Marienlyst Have. Architekten 3/1917
Jacobsen, H.G. og Jørgensen, P.S. (1997) Håndbog i Nudansk. Politikens Forlag
Hunt, John Dixon. Greater Perfection: The practical garden, Philadelphia 2000
Sørensen, C.Th. Europas Havekunst: fra Alhambra til Lisel.
 
Kursusansvarlig
Richard Andrew Hare, hare@life.ku.dk, Skov & Landskab/Afd. For Parker Og Urbane Landskaber, Tlf: 353-31781
Ian Jørgensen, iajo@life.ku.dk, Skov & Landskab/Afd. For Parker Og Urbane Landskaber, Tlf: 353-31779
Niels Boje Groth, nbg@life.ku.dk, Skov & Landskab/By- og landskabsstudier, Tlf: 353-31834
Lise Byskov Herslund, lihe@life.ku.dk, Skov & Landskab/By- og landskabsstudier, Tlf: 353-31926
 
Studienævn
Studienævn NSN
 
Kursusbeskrivelsesomfang
forelæsninger77
praktiske øvelser161
forberedelse393
ekskursioner68
projektarbejde126

825