LOJF10261 Miljø- og planlovgivning - natur og vand

Detaljer
Ansvarligt institutFødevareøkonomisk Institut

English TitleEnvironmental and Planning Law - Nature and Water
Tidligst mulig placeringBachelor 2. år til Kandidat 2. år
VarighedEn blok
 
Pointværdi7.5 (ECTS)
 
KursustypeFælleskursus
 
EksamenSluteksamen

skriftlig prøve


Skriftlig auditorieeksamen

Alle hjælpemidler tilladt

Beskrivelse af eksamen: Den skriftlige 4-timers prøve vil bestå af 2 konkrete opgaver/cases.

Vægtning: Skriftlig prøve vægter 100%.



7-trinsskala, ekstern censur

Eksamensdatoer:
26. januar 2012
 
Rammer for UndervisningUndervisningen vil veksle mellem forelæsninger og øvelser i form af cases eller mindre opgaver
 
BlokplaceringBlok 2
Ugestruktur: A
 
UndervisningssprogDansk
 
PointspærringKurset afløser 310013 Miljø- og planlovgivning. Kurset kan derfor ikke tages såfremt man har bestået 310013.
 
Begrænset deltagerantalIngen
 
Kursusindhold
Kurset vil ud over en introduktion til grundlæggende juridisk metode omfatte love og regler vedrørende arealanvendelse og beskyttelse/benyttelse af miljøet i bred forstand - herunder natur, skove, landskab, kulturmiljø, bymiljø mv. - med et særligt fokus på vandmiljø. Kurset består af en fælles del med Miljø- og planlovgivning - natur og by (ca. 2/3) og en specialiseringsdel med særligt fokus på regulering vedrørende beskyttelse og benyttelse af vandressourcer og regulering af forurenende virksomhed, herunder om miljøgodkendelse af husdyrbrug.

Kurset indledes med en introduktion til den juridiske verden, herunder om sammenhængen mellem Grundlovens beskyttelse af ejendomsretten og begrænsninger i ejerrådighed af privatretlig (bl.a. naboretten) og offentligretlig karakter. Herefter tages der udgangspunkt i temaer som nævnt ovenfor, hvor den relevante lovgivning vil blive introduceret og efterfølgende eksemplificeret og bearbejdet gennem cases.

Der vil bl.a. blive arbejdet med, hvilke regler der gælder f.eks. ved planlægning af nye anlæg/projekter samt hvorledes forskellige forhold/miljøproblemer reguleres ved anvendelse af forskellige virkemidler, f. eks. påbuds- og indgrebsbeføjelser, tilladelseskrav, miljøkonsekvensvurderinger (VVM og SMV), forskellige planer, herunder Natura 2000-planer, vandplaner, kommune- og lokalplaner mv, samt naturforvaltning mv. Desuden vil tilsyn med og håndhævelse af lovgivningen blive inddraget.

Af relevant lovgivning kan nævnes planloven,miljømålsloven, naturbeskyttelsesloven, skovloven, miljøbeskyttelsesloven, husdyrgodkendelsesloven, vandløbsloven og vandforsyningsloven samt anden relevant lovgivning. Relevant EU-lovgivning vil kort blive berørt, herunder EU's habitatdirektiv.

 
Undervisningsform
Kurset baseres på introducerende forelæsninger, der suppleres af gennemgang og løsning af cases og opgaver. En typisk undervisningsgang vil starte med en indledende gennemgang af den relevante lovgivning og de særlige retlige problemer, der bl.a. knytter sig til samspillet mellem forskellige love. Herefter vil en case blive præsenteret og de studerende vil i grupper skulle identificere, håndtere og løse de retlige problemer sagen rejser. Herefter afsluttes der med en fælles gennemgang af casen og afrundning af dagens emne.
 
Målbeskrivelse
Kursets overordnede formål er at gøre de studerende i stand til at identificere og bedømme miljøretlige problemstillinger. Indsigt i miljø- og planlovgivningen samt i grundlæggende juridisk metode og begrebsanvendelse vil give de studerende et godt grundlag for efterfølgende at kunne varetage arbejdsopgaver, f.eks. som offentligt ansat, konsulent eller erhvervsudøver.

Efter at have gennemført kurset, forventes det at den studerende kan:

Viden:
- udvise overblik over miljø- og planlovgivningen, med særligt fokus på reguleringen vedrørende arealanvendelse, natur og vand
- redegøre for grundelementer inden for miljø- og planlovgivningen
- udvise overblik over myndighedsstruktur samt klagemuligheder inden for miljø- og planlovgivningen
- redegøre for grundtræk vedrørende juridisk metode, retskilder og grundlæggende retsprincipper

Færdigheder:
- identificere miljøretlige problemstillinger
- anvende juridisk metode til løsning af miljøretlige problemstillinger
- redegøre for relevante klagemuligheder
- bedømme betydningen af afgørelser fra de overordnede administrative myndigheder og domstolene

Kompetencer:
- diskutere og samarbejde om løsning af miljøretlige problemstillinger
- perspektivere juraen i forhold til forskellige områder af studie- og erhvervsmæssig relevans
- opnå forøgede forudsætninger for at følge andre retsvidenskabeligt orienterede kurser på LIFE og kurser på Juridisk Fakultet
 
Litteraturhenvisninger
Undervisningsmateriale oplyses ved kursusstart
 
Kursusansvarlig
Helle Tegner Anker, hta@life.ku.dk, Fødevareøkonomisk Institut/Faggruppe for Forbrug, Sundhed og Etik, Tlf: 353-32321
 
Studienævn
Studienævn NSN
 
Kursusbeskrivelsesomfang
forelæsninger42
teoretiske øvelser60
forberedelse100
eksamen4

206