Ansvarligt institut | Skov & Landskab | ||||||||||||||||
English Title | Wildlife Management | ||||||||||||||||
Tidligst mulig placering | Bachelor 2. år | ||||||||||||||||
Varighed | Udenfor blokstruktur | ||||||||||||||||
Pointværdi | 7.5 (ECTS) | ||||||||||||||||
Kursustype | SLING kurser (Skovskolen) | ||||||||||||||||
Eksamen | Sluteksamen skriftlig prøve Alle hjælpemidler tilladt Beskrivelse af eksamen: Individuelt efterskrift på baggrund af gruppeprojektet bestået/ikke bestået, intern censur | ||||||||||||||||
Forudsætninger for indstilling til eksamen | Gruppeprojekt | ||||||||||||||||
Rammer for Undervisning | Sommerkursus i uge 32-34 + efterfølgende projektperiode. Hvis du ikke er indskrevet på sling-uddannelsen tilmeldes kurset via mail til pcj@life.ku.dk. | ||||||||||||||||
Blokplacering | Sommerkurser Ugestruktur: Udenfor ugestruktur, Uge 32-34 + efterfølgende projektperiode | ||||||||||||||||
Undervisningssprog | Dansk | ||||||||||||||||
Obligatoriske forudsætninger | Det forudsættes en teoretisk viden svarende til jagttegnets skriftlige del: Lærebogen 'vildt og jagt i Danmark'. | ||||||||||||||||
Kursusindhold | |||||||||||||||||
1. Forvaltning nationalt/ internationalt: Lov om jagt og vildtforvaltning, naturbeskyttelsesloven, planlov, skovlov, regler for tilskud til land- og skovbrug, natura 2000, konventioner. 2. Vildtvenlig skovdrift: Terrænanalyse i skov, Hjortevildtets forvaltning på bedriftsniveau, skoven som levested for vildt, fokus på Kron- og råvildt. 3. Vildtvenlig markdrift: Terrænanalyse i det åbne land, Marken som levested, vildtvenlig markdrift, vildtplejetiltag i dyrkningsfladen, beplantning og hegn i det åbne land, søer og vådområder for vildtet. Fokus på agerhøns, fasan og hare. 4. Forvaltning af fiskeinteresser på bedriftsniveau: Laksefisk som indikator for vandmiljø, forvaltning af laksefisk, lystfiskeri som driftsgren, perspektiver til fremtidig udnyttelse af fiskeinteresser. 6. Planer: Terrænplejeplaner herunder biotopplaner, afkodning af ejerens ønsker til vildtforvaltning, udførsel af planer i praksis. 7. Natursyn, etik og moral: Anvendelse af natursyn i forståelse af konflikter på naturforvaltningsområdet. Diskussion af etik og moral i forhold til jagt. | |||||||||||||||||
Undervisningsform | |||||||||||||||||
Undervisningen foregår som sommerkursus (internat) i uge 32-34 med udgangspunkt hos Danmarks Jægerforbund på Kalø. Undervisningen er en blanding af forelæsninger, øvelser i felten og ekskursioner hos lodsejere. Der tilbydes overnatning i omegnen. Information om pris og muligheder gives efter tilmelding. Det forventes at den studerende har læst en del af pensum inden kursets start. Omfang og nærmere beskrivelse formidles direkte til kursusdeltagerne efter tilmelding. Efter kursets undervisningsdel udarbejdes en terrænplejeplan med tilhørende biotopplan som et gruppeprojekt. Efterfølgende udarbejdes et individuelt efterskrift med refleksioner omkring planens kvalitet og salgbarhed. | |||||||||||||||||
Målbeskrivelse | |||||||||||||||||
Målene med kurset er at den færdiguddannede kursist er i stand til at varetage drifts- og konsulentopgaver inden for vildtforvaltning på bedriftsniveau samt kunne udarbejde salgbare terrænplejeplaner inklusiv biotopplaner. Vidensfeltet: - Grundlæggende kendskab til de almindelige vildtarters biologi og krav til levested. - Grundlæggende kendskab til relevant lovgivning. - Grundlæggende viden om naturforvaltning nationalt og internationale forvaltnings. - Grundlæggende kendskab til vildtplejetiltag på bedriftsniveau. - Kendskab til laksefisks biologi og krav til levested. - Forståelse på international vildtforvaltnings indflydelse på national lovgivning. Typer af færdigheder: - Kunne analyserer et terræns vildtmæssige potentiale. - Kunne udarbejde en målsætning for en ejendom og på baggrund af denne udarbejde en terrænplejeplan og biotopplan. Herunder lovgivning, udpegninger, tilskudsmuligheder og konkrete plejetiltag. - Kunne budgettere vildtplejetiltag i prioriteret rækkefølge i forhold til målsætningen for ejendommen. - Kunne formidle deres vildtplejemæssige anbefalinger til lodsejere. Kompetencer: - Kunne sætte jagtens værdi i forhold til bedriftsøkonomien og den øvrige samfundsøkonomi. - Diskuterer etik og moral i forhold til jagt. - Kunne forholde sig til forskellige natursyn og anvende dem i analyse af konflikter inden for forvaltning af jagt og fiskeri. - Forståelse for lodsejernes praktiske virkelighed. - Kunne forholde sig til sine egne kompetencer i forhold til udarbejdelsen af et salgbart produkt. - Vide hvor og hvordan man supplerer sin viden omkring konkrete vildtplejetiltag for en given art. | |||||||||||||||||
Kursusansvarlig | |||||||||||||||||
Lars Thune Andersen, ltha@life.ku.dk, Skov & Landskab, Tlf: Ukendt | |||||||||||||||||
Studienævn | |||||||||||||||||
Studienævn SLING | |||||||||||||||||
Kursusbeskrivelsesomfang | |||||||||||||||||
| |||||||||||||||||