LSLS10064 Professionsintroduktion

Detaljer
Ansvarligt institutSkov & Landskab

English TitleIntroduction to urban landscape engineering
Tidligst mulig placeringBachelor 1. år
VarighedEn blok
 
Pointværdi15 (ECTS)
 
KursustypeSLING kurser (Skovskolen)
Professionsbachelor kursus
 
EksamenSluteksamen

skriftlig prøve

Portfolio eksamen


Alle hjælpemidler tilladt

Beskrivelse af eksamen: Præsentation af kursets øvelser og opgaver, samt reflektioner over egen læring, afleveres i et portfolio, som bedømmes.

bestået/ikke bestået, intern censur
 
Forudsætninger for indstilling til eksamenRettidig aflevering af de stillede øvelser og opgaver, bestået stopprøve i plantekendskab, samt tilstedeværelse i undervisningen jf. lektionsplan.
 
Rammer for UndervisningUndervisningen foregår i Nødebo og på Roskilde Tekniske Skole, både inde og ude. Den studerende skal selv medbringe sikkerhedssko og arbejdshandsker. Hvis du ikke er indskrevet på have- og parkingeniøruddannelsen tilmeldes kurset på mail til pcj@life.ku.dk
 
BlokplaceringBlok 1
Ugestruktur: Udenfor ugestruktur
 
UndervisningssprogDansk
 
Kursusindhold
Kurset er en introduktion til have- og parkingeniøruddannelsen, herunder uddannelsesstederne, studiegrupper og studieteknik samt have- og parkingeniørens arbejdsområder og faglige identitet.

Den studerende vil få et indledende erhvervskendskab til den grønne sektor, herunder virksomhedstyper og arbejdsopgaver samt blive introduceret til de mest almene begreber og fagspecifikke termer fra landskabsarkitektur, anlægsgartneri og parkforvaltning.

Som en central del af introduktionen indgår et praktisk, håndværksmæssigt forløb, hvor de studerende stifter bekendtskab med anlægsgartnerfaget. Øvelserne kan eksempelvis omfatte emner som bærelag, aftræk, materialer, plantning, kulturteknik og beskæring, maskiner samt arbejdsmiljø og anlægsteori.

Derudover vil der blive sat særlig fokus på tre emner 1. "Planter og plantevækst", 2. "GIS - Geografiske Informationssystemer" samt 3. "Kreativitet, innovation og design". Alle tre emner danner grundlag for den videre undervisning på uddannelsen.

Envidere vil den studerende blive introduceret til en række studietekniske redskaber.
 
Undervisningsform
Forelæsning, holdundervisning, gruppearbejde, praktiske øvelser, ekskursioner, virksomhedsbesøg og selvstudium
 
Målbeskrivelse
Formålet med kurset er at give den studerende en indsigt i have- og parkingeniørernes arbejdsfelter, samt et grundlag for at koble professionsområdet med kurserne i det efterfølgende uddannelsesforløb.

Formålene indebærer, at den studerende

Vidensfeltet:
. forstår professionens placering, opgaver og funktioner i erhvervsmæssig sammenhæng
. opnår kendskab til jobtyper og jobmarkedet
. kender de mest almindelige maskiner, der anvendes i faget
. opnår en forståelse for at være studerende på en videregående uddannelse
. kender til flere forskellige studieteknikker, som er relevante for uddannelsen

Typer af færdigheder:
. kan artsbestemme minimum 100 planter, der typisk anvendes i urbane miljøer
. kan anvende GIS til fremstilling af kort og registrering af planter
. kan anlægge og pleje simple have- og parkelementer
. kan anvende kreative processer som redskab til design og innovation
. kan anvende fagsprog i forbindelse med opgaver, virksomhedsbesøg og anden undervisning

Kompetencer:
. kan overføre den opnåede viden og metoder til fortsat indlæring i de efterfølgende kurser på uddannelsen
. kan reflektere over Have- og Parkingeniørs faglige identitet
. Opnår en klar oplevelse af at kunne tage ansvar for egen læring på studiet
 
Kursusansvarlig
Klaus Agerskov, klag@life.ku.dk, Skov & Landskab/Skovskolen, Tlf: 242-88032
 
Studienævn
Studienævn SLING
 
Kursusbeskrivelsesomfang
forelæsninger80
praktiske øvelser150
ekskursioner80
forberedelse100
eksamen4

414