LTEB10164 Designmetoder og IT redskaber

Detaljer
Ansvarligt institutSkov & Landskab

English TitleDesign Methods and Digital Tools
Tidligst mulig placeringBachelor 2. år til Bachelor 3. år
VarighedEn blok
 
Pointværdi7.5 (ECTS)
 
KursustypeBachelorkursus
 
EksamenSluteksamen

skriftlig prøve

Portfolio eksamen


Alle hjælpemidler tilladt

Beskrivelse af eksamen: Evaluering af det endelige grafiske projektmateriale.

Vægtning: Projektresultat 100%



7-trinsskala, intern censur
 
Forudsætninger for indstilling til eksamenLøbende aflevering af delprojekter
 
Rammer for Undervisningforelæsninger, øvelser, diskussioner, præsentationer, individuelt projektarbejde.
 
BlokplaceringBlok 2
Ugestruktur: C
 
UndervisningssprogDansk
 
Anbefalede forudsætningerLNAB10039 
Minimum et års uddannelse indenfor faget landskabsarkitektur (eller tilsvarende designkompetencer).
 
Begrænset deltagerantal60
 
Kursusindhold
På baggrund af et skitseringsforløb med inddragelse af relevante software, koncentreres indsatsen om udvikling af plantegning og visualiseringer med anvendelse af AutoCAD.
I denne del af forløbet fokuseres på brugergrænseflade, basale kommandoer til tegningsproduktion, arbejdstegninger (dimensioner, linjetyper og staffage), detalje tegninger, opsætning og plot, arbejdsmetode i byggesektoren (x-ref), import og oprensning af eksterne filer, udveksling af data (raster og vektor), 3D (konstruktion og skyggeberegning). Herudover introduktion til software anvendt i forbindelse med digitalt samarbejde og modelbaseret projektering.
 
Undervisningsform
Undervisningen handler om gennemførelsen af en designproces med anvendelse af software. Den primært anvendte software er AutoCAD, men også tilgrænsende programmer inddrages og anvendes efter de indledende introduktioner i forbindelse med udarbejdelse af en designopgave i forbindelse med omdannelse på byrumsskala. Undervisningen bygger på forelæsninger, introduktion til øvelser, vejledning ved øvelser og gennemførelse af selvstændige projekter, der fremlægges og kommenteres. Håndtering af software betragtes ikke som endemålet, men som en forudsætning for at kunne strukturere, producere og præsentere projektet. Undervisningens formål er at tilvejebringe tilstrækkelige færdigheder hos den studerende, så hun eller han er i stand til at gennemføre et designforløb og fremstille centrale illustrationer med anvendelse af CAD. Kun i starten bygger øvelserne på serielt, forklarede forløb, der fører til et resultat. Herefter må den studerende selv - ud fra introduktionen, hjælpefunktioner og www - forsøge at løse den stillede opgave. Vejledningen skal sikre, at den studerende ikke går i stå. For det mere rutineprægede henvises til www.lynda.com, der giver videointroduktioner til funktionsområder inden for relevant software. Hvis man sammenligner software med en by, kan man sige, at undervisningen i starten angiver ruter gennem byen for derefter at stille opgaver, der kræver, at den studerende går på opdagelse i de forskellige bydele. Vejledningen handler om, at sørge for at ingen farer helt vild og bliver væk i byen. Med afsæt i en opgave i byrums-skala (gård eller torv) tilknyttes IT-introduktion løbende frem mod en præsentation af det samlede projekt, som skal være digital og som udskrift i A1. Undervisning foregår på skolens computere, men den studerende har mulighed for at downloade AutoCAD til sin egen computer til studiebrug.
 
Målbeskrivelse
Målet med kurset er at øve de studerende i gennemførelse af et designforløb fra indledende skitsering til udvikling af projektnært tegningsmateriale, herunder forskellige visuelle, metodiske og redskabemæssige tilgange til arbejdet med landskabsarkitektoniske problemstillinger.

Formålene indebærer, at den studerende efter endt kursus kan:

-forstå grundlæggende grafiske principper for præsentation af analogt og digitalt projektmateriale
-vide hvordan informationsteknologien har udviklet sig inden for faget, og hvilke udfordringer man står over for i dag

-gennemføre en designproces, herunder at gennemføre en digital skitsering
-udvikle plantegninger i et computerfælleskab (for eksempel en tegnestue)
-udarbejde oversigtsplaner og detalje tegninger i CAD til tryk
-viderebearbejde CAD-materiale til digital præsentation
-importere, vurdere og tilpasse tegningsmateriale fra landmåler, kommune eller anden samarbejdspartner
-vurdere hvilket software, der er bedst egnet til at løse en given opgave
-kommunikere med eksterne parter om udveksling af digital information

-overføre de opnåede metoder til fortsat indlæring af det i kurset anvendte samt nyt software
-eksperimentere med og udvikle sin egen grafiske stil
 
Litteraturhenvisninger
www.lynda.com anvendes som understøttelse til mestring af digitale grafiske programmer.

Øvrig litteratur vil blive offentliggjort på campusnet.



 
Kursusansvarlig
Ian Jørgensen, iajo@life.ku.dk, Skov & Landskab/Afd. For Parker Og Urbane Landskaber, Tlf: 353-31779
 
Studienævn
Studienævn NSN
 
Kursusbeskrivelsesomfang
forelæsninger16
kollokvier0
praktiske øvelser60
projektarbejde95
forberedelse35

206